Køb abonnement
Annonce

Regeringen dropper havvindsudbud – og smider statsstøtte efter et nyt

Med statslige støttemidler forsøger regeringen at genstarte de kuldsejlede brint- og havvindsprojekter. Danmarkshistoriens største udbud aflyses og erstattes af et nyt og mindre. Og så stiller regeringen milliarder til rådighed for et brintrør. Vi kan ikke vente på flere tomme kuverter, lyder det fra ministeren.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Simon Friis Date

Kort før jul droppede regeringen første del af Danmarks hidtil største havvindsudbud nogensinde.

Nu er anden del af udbuddet, som ellers først skulle lukke i april, også aflyst. I stedet har regeringen besluttet at starte et nyt udbud, som giver mulighed for statsstøtte.

”Vi kan ikke vente på flere tomme kuverter,” sagde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) på et pressemøde fredag.

”I lyset af det utilfredsstillende havvindsudbud i december, hvor ingen bød på de udbudte parker, er der brug for at sadle om. Og vi er klar til at gøre det nødvendige.”

Her er hovedpunkterne

• Regeringen dropper havvindsudbud i de indre danske farvande, som skulle lukke til april

• I stedet åbnes et nyt med forventet udbudsfrist i foråret 2026

• Regeringen vil foreslå forligspartierne at stille statsstøtte til rådighed ved udbuddet

• Regeringen stiller også 13 milliarder kroner til rådighed for etablering af dansk brintinfrastruktur fra Esbjerg mod den tyske grænse

• Målet er at sætte brintrøret i drift med udgangen af 2030

• Energiø Bornholm udskydes på ubestemt tid

Vindmølleparkerne skulle have ligget i Østersøen og haft en kapacitet på tre gigawatt, svarende til det årlige forbrug for cirka tre millioner husstande.

Det gamle udbud bliver erstattet af et nyt udbud, som åbner i løbet af i år, og som allerede skal lukke igen i foråret 2026.

Da regeringen i maj 2023 præsenterede ”Danmarkshistoriens største havvindsudbud,” var det med mulighed for at bygge havvindmølleparker med en samlet kapacitet på 14 gigawatt.

Havvind skal igen statsstøttes

Aagaard vil ”i løbet af få måneder” præsentere det nye udbud for forligspartierne, som består af regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Konservative og Liberal Alliance. Dette udbud har en samlet kapacitet på mellem to og tre gigawatt.

Hvis hele brintrøret er et hus, så er det her fundamentet.

Lars Aagaard
Klima-, energi- og forsyningsminister, Moderaterne

Som noget nyt vil regeringen stille med statsstøtte til opførslen af de nye havvindmølleparker. Aagaard kom dog ikke nærmere ind på vilkårene for statsstøtten.

”Regeringen vil gerne i dag gøre det klart, at vi er villige til at give statsstøtte i det omfang, det viser sig at være nødvendigt,” lød det fra Aagaard ved pressemødet.

Brintrørsfundamentet

Ved fredagens pressemøde kunne regeringen også præsentere en løsning på efterårets kuldsejlede brintudbud.

Regeringen havde oprindeligt tænkt sig at bygge et brintrør fra Lille Thorup ved Viborg og hele vejen ned til den tyske grænse via både Holstebro, Esbjerg og Fredericia.

Den nye model er begrænset til det såkaldte ”nedre 7-tal”, hvor brintrøret i første omgang kun bygges fra Esbjerg og ned til den tyske grænse via Vejen.

”Hvis hele brintrøret er et hus, så er det her fundamentet,” sagde Aagaard ved pressemødet.

Læs også

Også brintrøret bliver etableret med støttebidrag fra staten. Statsstøtten består af en låneramme til det statslige energiselskab Energinet på otte milliarder kroner og et statsligt tilskud på yderligere fem milliarder kroner. Pengene bliver taget fra det økonomiske råderum.

Det såkaldte bookingkrav, som beskriver, hvor meget brint virksomhederne skal forpligte sig til at producere, reduceres fra 1,4 til 0,5 gigawatt.

”Jeg og regeringen ønsker, at vi kommer til at producere grøn brint i Danmark,” sagde Aagaard ved pressemødet.

”Forudsætningen for den ambition er, at vi kan forbinde dansk produktion til tysk efterspørgsel. Det kræver et brintrør. Og det er vi også fra regeringens side klar til at hjælpe økonomisk på vej.”

Afventer tysk valg

Torsdag aften blev det annonceret, at EU-Kommissionen i skikkelse af energikommissær Dan Jørgensen vil give et bidrag på 4,8 milliarder kroner til Energiø Bornholm, der har været økonomisk udfordring og under stærk kritik.

Men ved fredagens pressemøde var der flere dårlige nyheder til den omstridte havvindmøllepark i Østersøen. De nødvendige rammer for at sætte gang i projektets næste fase er ikke på plads. Derfor bliver Energiø Bornholm endnu en gang udskudt, denne gang på ubestemt tid.

”Vi ved alle, at tyskerne befinder sig midt i et valg. Så fra dansk side må vi afvente, at et tysk valg er overstået, og så vil vi gå i dialog med en ny tysk regering om hvordan vi kan hjælpe tyskerne med at finde alternativer til fossil energi.”

Læs også

Altinget logo

Klima

Denne artikel er udlånt af Altinget Klima, hvor vores fagredaktør dækker området i dybden, og hvor du kan følge de aktuelle ministersvar og navnenyheder på området. Du får også målrettet debatstof samt overblik over relevante begivenheder og fødselsdage.

Læs mere om Klima
E-mailVi tror på politik

Få daglige nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2025