Regeringen bruger universiteter til at skaffe størstedelen af sit lovede arbejdsudbud
Halvering af kandidatuddannelser og forkortelse af SU'en står for hele 11.000 af de 27.500 fuldtidspersoner, SVM-regeringen anviser i regeringsgrundlaget.
Det bliver de studerende og universiteterne, der kommer til at betale for den største del af det rygstød til dansk økonomi, som SVM-regeringen ønsker sig.
Det viser en udregning, Finansministeriet har sendt til Folketinget.
Hvor eksempelvis den meget kritiserede afskaffelse af Store Bededag øger arbejdsudbuddet med, hvad der svarer til 8.500 fuldtidspersoner, giver regeringens to varslede reformer på uddannelsesområdet 11.000 fuldtidspersoner.
"De tal viser, hvor stor en reform det her vil være for universiteterne," siger Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter.
Han fortsætter:
"Det er tankevækkende, at den her ene bededag fylder så meget i debatten, når man nu taler om at skære et år af de unges uddannelser. Vi håber ikke, det her handler om at spare, men handler om, at regeringen også har et ønske om, at vi får nogle gode uddannelser fremadrettet også. Regeringen har jo også sagt, at pengene skal tilbage i sektoren," siger Jesper Langergaard, direktør for Danske Universiteter.
Ingen vej udenom
Organisationen har læst skriften på væggen. Universiteterne ved godt, at uddannelsesreformer i den størrelsesorden, regeringen præsenterede i sit regeringsgrundlag, er stort set uundgåelige.
Helt konkret vil regeringen halvere længden på op mod halvdelen af kandidatuddannelserne, så de varer ét år i stedet for to. Isoleret set giver det øget arbejdsudbud svarende til 6.000 fuldtidspersoner.
Derudover vil regeringen afskaffe det sjette SU-år, hvilket vil øge arbejdsudbuddet svarende til cirka 5.500 fuldtidspersoner.
På grund af en såkaldt "negativ krydseffekt" ender det samlede tal på 11.000.
Universiteter bange for kvalitetstab
Det er Finansministeriets bud på effekterne af reformerne. Spørger man hos Danske Universiteter er forventningerne noget anderledes:
"Vi er jo bange for, at det kan betyde, at vi uddanner nogen, som har svært ved at få et job, at kvaliteten simpelthen bliver lavere. Men vi kan jo også godt se, at der er en flertalsregering, som har det her i sit regeringsprogram, og at det her er noget, man vil videre med," siger Jesper Langergaard.
Han kvitterer også for, at uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har rakt hånden frem.
"Det positive er jo, at det ser ud til, at der er nogle klare signaler fra ministeren om, at man vil involvere os i, hvordan vi skal håndtere det her. Så hvordan skal vi skrue det her sammen? For os er det jo helt afgørende, at vi leverer en høj kvalitet, og at vi uddanner nogen unge mennesker, som kan få et arbejde," siger Jesper Langergaard.
{{toplink}}
Det har ikke været muligt at få en kommentar til Danske Universiteters kritik fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund. Uddannelses- og forskningsministeriet henviser i stedet til kommentarer, hun har givet til TV2, samt et debatindlæg, hun har skrevet til Berlingske.
Ugen i dansk politik: Lars Boje Mathiesen bliver officielt valgt som formand for Nye Borgerlige
For tre måneder siden fik statsministeren stående bifald – søndag samlede fagbevægelsen tusindvis til demonstration
