Radikal Ungdom genvælger landsformand

Maria Georgi Sloth er genvalgt som Radikal Ungdoms landsformand. Ungdomspartiet har samtidig valgt Jakob Skyggebjerg Kjær som ny landsnæstformand. 

Medlemmerne i Radikal Ungdom har genvalgt Maria Georgi Sloth som landsformand under ungdomspartiets landsmøde i weekenden. 

Det skriver Radikal Ungdom på X, tidligere kendt som Twitter.

Jakob Skyggebjerg Kjær er samtidig valgt som ny landsnæstformand, og han afløser dermed Katinka Langdahl-Frederiksen, der har siddet på posten de sidste to år. 

Maria Georgi Sloth blev valgt som landsformand første gang sidste år, og ved siden af arbejdet i Radikal Ungdom læser hun en bachelor i pædagogik på Københavns Universitet.

Jakob Skyggebjerg Kjær har tidligere været medlem af Radikal Ungdoms forretningsudvalg, og han har desuden været personlig assistent for folketingsmedlem Lotte Rod (R). Til dagligt læser han en bachelor i fysik ved Københavns Universitet. 

Forrige artikel Morten Skov Christiansen vil være formand for FH Morten Skov Christiansen vil være formand for FH Næste artikel TV 2 flytter rundt på sine korrespondenter TV 2 flytter rundt på sine korrespondenter