Radikal borgmester: Feminister overser de udsatte kvinder
DEBAT: Socialt udsatte kvinder er næsten usynlige i den feministiske debat. Jeg ville ønske, at vi feminister brugte mere af taletiden på at slå et slag for dem, der ikke har overskuddet til at kræve deres ret, skriver Mia Nyegaard (R), socialborgmester i København.
Af Mia Nyegaard (R)
Socialborgmester i København
Jeg har hele livet fejret Kvindernes Internationale Kampdag som min egen fødselsdag. Da jeg var yngre, var det, fordi det er min fødselsdag. Men som jeg blev ældre, har jeg med glæde og stolthed fejet min egen fødselsdag til side for at fejre og hylde alle kvinder.
Desværre kommer vi nok til at læse stolpe op og stolpe ned om mænd, der føler sig forfordelt, kvinder, der gerne vil kvoteres ind i bestyrelser, mænd, som mener, at de er mere udsatte end kvinder, og masser af røster, der forsøger afblæse kampen med argumentet om, at den allerede er vundet.
Grundlæggende har jeg ikke noget problem med, at vi skal anskue vores samfund ud fra et kvindeligt perspektiv. Det er den proces, der har ført os nærmere og nærmere et ligestillet samfund. Og vi er på vej. På EU's indeks over ligestilling i EU-lande ligger vi på en tredjeplads - kun overgået af Finland og Sverige.
Personligt er jeg glad for, at vi i Danmark anskuer feminismen på en mere liberal måde end for eksempel vores svenske naboer, der desperat forsøger at udrydde kønnene for at opnå en strukturel ligestilling. For vi kvinder kan godt finde ud af det, uden at vi først neutraliserer vores køn. Vi kan også finde ud af det, uden at vi nødvendigvis skal kvoteres ind i bestyrelser.
Kampen er ikke vundet
Men der er et stort MEN. For kampen er ikke vundet. Der er stadig masser af kvinder, der har brug for, at der er nogen, der taler kvindesagen op - nemlig alle de udsatte kvinder både i verden og i Danmark.
Vi, der får plads i medierne, og som har vores på det tørre med lange uddannelser, gode karrierer og lige så meget indflydelse og magt som mændene, skal have modet til at dreje på hovedet og kigge udover vores egen næsetip.
Der er nemlig mange kvinder, der ikke blev født med en ligestillings-sølvske, og dem, der af andre grunde ikke har haft ressourcerne til at se sig som ligestillede med mændene.
Ifølge statistikerne er ”kun” 25 procent af alle de socialt udsatte kvinder. Problemet er bare, at de udover deres udsathed også slås med en øget risiko for vold, seksuelle overgreb og prostitution.
Det ser skidt ud for udsatte kvinder
Og det ser skidt ud for kvinder, der er socialt udsatte. Der er for eksempel sket en stigning i antallet af hjemløse kvinder fra 2009 til 2017 med cirka tre procent. Udover det bliver 33.000 kvinder hvert år udsat for fysisk eller seksuel vold af deres nuværende eller tidligere partner.
Socialstyrelsen udarbejdede en beregning i 2014, der viste, at minimum 2.908 personer prostituerede sig i Danmark.
Beregningen omfattede alene den synlige prostitution – det vil sige den prostitution, der annonceres offentligt eller er kendt via offentlige sociale indsatser. Styrelsen har dog erfaret, at den prostitution, der ikke annonceres, er stigende. Og uden at gå ind i diskussion om retten til at prostituere sig - så vælger de færreste at prostituere sig, hvis de har et valg!
For mig at se er disse socialt udsatte kvinder marginaliseret i den feministiske debat – eller for at være helt ærlig – næsten usynlige. De unge feminister i dag har alt for travlt med at plastikoperere sig ind i ligestillingen og feminismen. Andre selvudnævnte feminister ynder at bruge deres tid i debatrummet til en højttravende diskussion om strukturelle diskurser for kvinder, der allerede har både magt og indflydelse. Og fred være med begge dele, for det skal den liberale feminisme da kunne rumme, og debatterne er også vigtige.
Giv de tavse en stemme
Men en del af mit arbejde som socialborgmester i København er også benhårde økonomiske prioriteringer. Og hvis jeg skal foretage samme form for prioritering i dag, så vil jeg gerne gøre opmærksom på, at jeg i min dagligdag desværre møder rigtig mange kvinder, der på den ene eller den anden måde er glemt, anonymiseret og pakket væk. Udover at de er glemt, så har vi også glemt, at det koster at løse problemerne og strukturerne for de kvinder, der på den ene eller den anden måde har brug for hjælp i længere eller kortere tid.
Hvorfor er det for eksempel kvinden og børnene, der skal forlade deres hjem og flytte på krisecenter med de konsekvenser, det måtte have for deres hverdag? Det bør i stedet være muligt at flytte manden og hjælpe ham i voldsbehandling. Som det er lige nu, har politiet hjemmel til at flytte manden, men der er ingen tilbud at flytte ham til og heller ingen politimæssige ressourcer til at sikre, at han ikke bare vender tilbage til hjemmet.
Brug debattiden på at tale de udsattes sag
Mange af de hjemløse kvinder føler sig ikke trygge på tilbud, hvor der også er mænd. Hvis der ikke er nok kvindepladser, risikerer vi, at kvinderne søger beskyttelse/overnatningsmuligheder gennem gråzoneprostitution. Der er behov for flere skærmede kvindepladser.
Der er løsninger! Men er der vilje og økonomi til disse løsninger?
Hvis jeg skulle ønske noget på kvindernes internationale kampdag, så ville jeg ønske, at alle feminister i dag bruger deres debattid og kraft på at slå et slag for dem, der ikke har en stemme, de kan nå ud med, og dem, der ikke har overskuddet til at kræve deres ret i vores samfund.
Så skal der kæmpes for kvinder i 2018, så er det den kamp, der skal tages! God kampdag.
Kaare Dybvad: Landsbyggefonden sikrer os mod ghettoer
Mette Frederiksen advarer efter Afrika-udspil: "Vi kan ikke fortsætte som nu"
