R: Indvandrere er fremtidens hjemmehjælpere
DEBAT: Der er et stort uudnyttet potentiale i at få matchet indvandrere og deres efterkommere med aktører inden for social- og sundhedsområdet. Det skriver Tommy Petersen (R), gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation.
Af Tommy Petersen (R)
Gruppeformand, Københavns Borgerrepræsentation
Der er ikke længere råd til at vælge Mohammed, Fatima og Sabir fra på arbejdsmarkedet. I Danmark lever vi længere og længere, og derfor bliver vi flere ældre medborgere. I København forventer vi fra 2019 en særlig kraftig stigning i antallet af borgere over 80 år. Det forventes, at vi vil blive 129.000 flere københavnere over 80 år frem mod 2027.
Det øger behovet for kvalificeret arbejdskraft på ældreområdet. Nye tal fra KL viser, at der allerede er mangel på arbejdskraft på social- og sundhedsområdet. Derfor er det nødvendigt, at vi får understøttet de folk, der gerne vil arbejde i sektoren, til at få fodfæste. Og her spiller indvandrere og deres efterkommere en særlig rolle.
Indsatsen skal styrkes
I København har vi gennem det sidste år haft succes med at få 500 arbejdsløse med ikke-vestlig baggrund i arbejde. Nøglen har været, at vi i deres beskæftigelsesindsats har fokuseret på virksomhedspraktik og løntilskudsstillinger. Særligt virksomhedsaktivering har vist sig at have en god effekt. Her skaber de sig et netværk og styrker deres danskkundskaber.
Men der er stadig over 4.000, der er uden et arbejde. Derfor skal indsatsen styrkes, og her handler det naturligvis i høj grad om, hvilke brancher, fag og konkrete stillinger der kan være et godt match mellem den ledige og arbejdspladsen.
Og her ser vi en stigende interesse for social- og sundhedsområdet blandt borgere med anden etnisk baggrund end dansk. SOSU-uddannelsen er ifølge FOA særligt populær blandt indvandrere og efterkommere. En interesse, vi bør gribe.
Nu vi skal gøre noget
I København vælger rigtig mange ældre medborgere i stigende grad at benytte sig af privat hjemmehjælp. Undersøgelser viser, at tilfredsheden med de private tilbud er langt højere end med det offentliges tilbud. Her er en gylden mulighed for at få ledige indvandrere ud i virksomhedsplaceringer indenfor social- og sundhedsområdet. Virksomhedsplaceringer, som kan lede til reelle jobmuligheder inden for området.
Det kræver, at kommunernes virksomhedskonsulenter rækker ud til aktørerne på social- og sundhedsområdet og får skabt samarbejdsaftaler om virksomhedsplaceringer. Og det kræver, at vi laver brobygningsforløb, der får guidet de unge hen på den rette hylde inden for social- og sundhedsuddannelserne.
Der er et stort uudnyttet potentiale i at få matchet indvandrere og deres efterkommere med aktører inden for social- og sundhedsområdet. Og det er nu, vi skal arbejde for at få det match realiseret. Om få år skal der løbes endnu hurtigere inden for sektoren, hvis ikke vi får flere hænder kvalificeret til at kunne arbejde der.
Her er det oplagt, at starte med de indvandrere og efterkommere, som rigtig gerne vil, men som kan have svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Men det kræver også, at arbejdsgiverne er åbne overfor at lade borgere med nydanske navne få en chance. Ellers kommer det ikke til at ske.
Cevea: Skal lønmodtagerne betale regeringens PSO-regning?
Løkkegaard: Dansk Folkeparti spiller trist dobbeltspil om Europol
