Politiske reklamer er ulovlige på tv, men i valgkampen opruster partierne på alle andre platforme

Valgkampen begynder at spidse til, og partierne er i fuld gang med at veksle de sidste kampagnekroner til alt fra avisannoncer, reklamefremstød på sociale medier og bannere i gadebilledet.

Senest har politikerne også fundet vej til det omdiskuterede sociale medie TikTok, hvor de forsøger at fange særligt yngre vælgeres opmærksomhed med korte og gerne sjove klip.

Her kan man blandt andre støde på Enhedslistens Rosa Lund og Liberal Alliances Alex Vanopslagh, som også optræder sammen i flere videoer. Her skiftes de til at læse stereotype fordomme op om hinandens vælgere – alt imens de tygger og hoster sig igennem (tilsyneladende) meget stærke chilier.

Videoerne med de to politiske modstandere høster tusindvis af likes, og specielt Alex Vanopslagh har tidligt øjnet mediets potentiale og benævnes nu flere steder som ”kongen af TikTok”.

Frem mod valgdagen 1. november vil danskerne altså uundgåeligt støde på et væld af politiske budskaber, når de bevæger sig rundt i landet, kigger ned i deres smartphones og går på Facebook, TikTok, YouTube eller benytter sig af streamingtjenester.

Men ikke på flow-tv. Her er det nemlig ulovligt for partierne og de opstillede kandidater at reklamere, fremgår det af radio- og fjernsynslovgivningen.

Ifølge Astrid Haug, der er ekspert i digitale og sociale medier og rådgiver virksomheder på området, har loven oprindeligt haft til formål at værne mod ”særligt effektfulde” reklamer fra de mest pengestærke partier.

Tanken var, at reklamerne svækkede den alsidige meningsudveksling og derfor i sidste ende demokratiet. Men på de sociale og digitale medier gælder der i praksis samme dynamikker i dag, fastslår hun.

”Har du mange penge, kan du få, og har du ingen, må du gå eller være meget kreativ for at få opmærksomhed. De digitale og sociale medier har overhalet lovgivningen, som man ikke har valgt at opdatere,” siger Astrid Haug.

Grundlæggende er der ikke ræson i lovgivningens grænser for politisk reklame i dag, mener Astrid Haug. Hun påpeger, at de uregulerede platforme ofte rækker længere ind i borgernes privatsfære, end flow-tv reelt gør det i dag.

”Man kan argumentere for, at mobiltelefoner og sociale medier i virkeligheden er et mere intimt og privat medie end et tv, som ofte kører i baggrunden i stuen. Mobiltelefonen er meget privat og personlig, fordi vi får mere målrettet og svært gennemskuelig reklame gennem algoritmer på alle de sociale platforme, vi benytter,” siger hun og tilføjer:

”Og særligt de yngre fravælger flow-tv. Derfor er det i dag langt fra alle danskere, der nævneværdigt påvirkes af forbuddet mod politiske tv-reklamer, da de yngre i langt højere grad er til stede på streamingtjenester og sociale medier.”

V og S åbner for at ændre regler

Venstres kultur- og medieordfører, Jan E. Jørgensen, ser gerne at der skrides ind over for den lovmæssige uoverensstemmelse ved også at sætte den politiske reklame fri på flow-tv.

”Jeg har altid haft svært ved at forstå, hvorfor demokrati og folkestyre bliver betragtet som værende så kontroversielt, at man ikke må reklamere for det op til et folketingsvalg," siger Jan E. Jørgensen og uddyber:

"Det er jo ikke hverken cigaretter eller hasardspil, vi taler om. Det er oplysning til borgerne om samfundet. Man må reklamere på sociale medier og på streamingtjenester og i aviser og i radio, så det er lidt svært at forstå, hvorfor der gælder andre regler for tv." 

Et argumentet er, at reklamer på flow-tv kan skabe øget polarisering, hvilket mange påpeger er fremherskende i både medier og i det politiske system i dag?

”Det er vel ikke anderledes end med alle mulige andre former for reklame. Jeg ved ikke, hvorfor biografreklamer, reklamer på YouTube eller i avisen skulle være anderledes.”

"Og så er jeg liberal. Jeg tror på frihed. Og så må jeg også tro på, at de politiske partier formår at kommunikere på en fornuftig måde.”

Også Socialdemokratiets medieordfører, Kasper Sand Kjær, åbner nu for at ændre lovgivningen, men han afviser at lægge sig endeligt fast på hvordan.

"Helt grundlæggende er det selvfølgelig et spørgsmål om, at den digitale udvikling har bevæget sig hurtigere end lovgivningen,” siger Kasper Sand Kjær og tilføjer:

”Derfor synes jeg, der er god grund til at kigge på, om lovgivningen omkring politisk markedsføring og annoncering skal opdateres, så den passer til medievirkeligheden i dag." 

Hvad ligger der konkret i en 'opdatering' af loven?   

 "Jamen, jeg tror i virkeligheden ikke, at vi har lagt os helt fast på, om det skal være det ene eller det andet. Man kan sige, at med digitale medier og sociale medier er der rig mulighed for politisk annoncering. Og jeg synes, det giver god mening med en lovgivning, der flugter, så det er ens både på analoge og digitale platforme." 

Hvad hælder I så mest til - at gøre politiske reklamer på flow-tv lovlige eller at ulovliggøre politiske reklamer på eksempelvis streamingtjenester?   

 ”Jeg tror, at man i praksis vil møde nogle barrierer i forhold til, hvordan man konkret ville kunne definere, hvad en streamingtjeneste er. Det er lettere på flow-tv, hvor det handler om, hvorvidt man har en sendetilladelse. Men hvad er YouTube? Er det et socialt medie eller en streamingtjeneste? Det ligger jo i en gråzone."  

 "Og så er der jo også nogle af streamingtjenesterne, som kun i begrænset omfang er underlagt dansk lovgivning, fordi de sender fra et andet land. Men det er åbenlyst, at der er en digital udvikling, som har overhalet lovgivningen."  

{{toplink}}

EL frygter ”amerikanske tilstande”

Enhedslistens kulturordfører, Søren Søndergaard, advarer derimod direkte om at slække på lovgivningen for politisk reklame på flow-tv.

Det er dyrere at få taletid i flow-tv, og en lempelse af reglerne vil derfor føre til flere korte og slagkraftige politiske budskaber i mediebilledet, mener han og fremhæver amerikansk politik som skrækeksemplet.

”Hvorfor siger partierne, der åbner for reklame på flow-tv, ikke bare, at de vil have amerikanske tilstande? Det er præcis det, vi får, hvis vi åbner for politiske reklamer på flow-tv. Det bliver ekstremt dyrt og forbeholdt de rigeste partier,” siger Søren Søndergaard.

”Og korte reklamer på tv, det er som regel ikke noget, der oplyser, det er som regel noget, der fordummer. Det vil sige, at vi vil få mere negativ kampagne med angreb på politiske modstandere,” tilføjer han.

Søren Søndergaard understreger, at den relativt omfattende brug af såkaldt negativ kampagne i amerikanske valgkampe skyldes, at det er effektivt. Og erfaringerne fra USA viser, at tv-reklamer skubber yderligere til den udvikling, mener han:

”Det er ikke, fordi amerikanerne er onde mennesker, det er, fordi det virker. Og hvis vi først har det, så kan man ikke sige, at nu vil man have det stoppet. For der vil være nogen, der ikke har interesse i at stoppe det. Og de vil trække ytringsfrihedskortet.”

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har tidligere vurderet, at Norge krænkede ytringsfriheden med et lignende forbud. Hvorfor er 'ytringsfriheds-kortet' egentlig ikke validt?  

"Pointen er bare, at vi i danske valgkampe ikke har brug for flere råbekor, og vi har ikke brug for flere slagord. Vi har brug for diskussion, og diskussion kræver for det første tid, hvilket der ikke er i en tv-reklame." 

"En god politisk diskussion kræver tid, journalistisk vinkling og bearbejdelse. Det kræver, at synspunkter bliver præsenteret over for hinanden og faktatjekket." 

{{toplink}}

karlemil@altinget.dk