Overblik: Her er de love, der er blevet vedtaget på ligestillingsområdet gennem årene

Ligestillingsområdet bliver gang på gang underprioriteret.

Den holdning har kritiske røster endnu engang luftet, efter at vi igen har fået ny ligestillingsminister. Som del af en større ministerrokade, er Trine Bramsen (S) nemlig blevet ny minister for ligestilling, og det gør hende til den 14. af sin slags i rækken på knap 22 år.

Kritikken lyder på, at ministerposten er blevet en "kastebold" mellem ministerier, og at det gør det svært at skubbe til udviklingen på ligestillingsområdet.

Men hvor meget lovgivning er der egentlig lavet på ligestillingsområdet?

Få et overblik her over de lovforslag, der er blevet fremsat på ligestillingsområdet, siden Danmark fik sin første ligestillingsminister for 22 år siden.

 

Styrket beskyttelse af lgbti-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer og beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer.

Lovforslaget blev vedtaget i slutningen af 2021 og indebærer, at der i lov om ligestilling af kvinder og mænd indføres et forbud mod forskelsbehandling på baggrund af seksuel orientering. Samtidig vil der i loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet indsættes et eksplicit forbud mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet.

 

Digital post til begge forældre om fælles barn

Lovforslaget skal sikre, at digital post, der indeholder meddelelser om et barns forhold, skal sendes til begge indehavere af forældremyndigheden. Den digitale post, der sendes til begge forældre kan omfatte meddelelser om barnets skole, social- og sundhedsvæsenet og tandlæger.

Samtykkeloven

Loven medfører, at det nu er strafbart at have samleje med en person, der ikke samtykker. Efter den tidligere voldtægtsbestemme blev det karakteriseret som voldtægt, hvis gerningsmanden havde brugt vold, trusler om vold, eller hvis offeret havde været i en tilstand, hvor vedkommende ikke kunne modsætte sig handlingen.

 

Forenkling af reglerne om indberetning af ligestillingsredegørelser

Lovforslaget har til formål at forenkle ligestillingsredegørelser, så de i højere grad medvirker til at fremme arbejdet med ligestilling. Ifølge forslaget skal offentlige myndigheder fremover indberette, hvorvidt de har formuleret målsætninger for ligestilling på personaleområdet, og der skal indberettes om den kønsmæssige fordeling.

 

Styrket fokus på omgangstonen på arbejdspladsen i sager om seksuel chikane og forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane

Lovforslaget præciserer, at lige arbejdsvilkår omfatter forbud mod seksuel chikane. Samtidig bør der ikke lægges vægt på omgangstonen på arbejdspladsen, når der skal vurderes om, der er sket seksuel chikane.

 

Fraværsret til fædre og medmødre, hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, og fraværsret til begge adoptanter, hvis barnet dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet.

Formålet med lovforslaget er at indføre ret til fravær på 14 uger til fædre og medmødre, hvis barnet er dødfødt, dør eller bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen, således at de ligestilles med mødre i forhold til fraværsrettigheder efter barselsloven.

 

Indførelse af krav om retlig interesse, formandsafgørelser samt mulighed for, at Institut for Menneskerettigheder kan indbringe visse sager for Ligebehandlingsnævnet.

Lovforslaget indebærer, at Ligebehandlingsnævnet skal kunne behandle en klage, hvis klagen har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag. Herudover indebærer det, at Institut for Menneskerettigheder skal kunne indbringe sager af principiel karakter om ulovlig forskelsbehandling for Ligebehandlingsnævnet.

 

Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn.

Loven gør det muligt for personer, der identificerer sig med et andet køn end deres biologiske køn, at opnå juridisk kønsskifte ved en skriftlig ansøgning om et ny personnummer.

 

Ret til at anmode om fleksible arbejdsordninger efter forældreorlov og præcisering af beskyttelsen ved mindre gunstig behandling.

Med loven får forældre ret til at bede om fleksible arbejdsordninger, når de vender tilbage efter orlov. Loven præciserer også, at beskyttelsen ved graviditet, barsel eller adoption ikke kun omfatter afskedigelse, men også mindre gunstig behandling på arbejdspladsen.

 

Måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning i bestyrelser med videre for statslige institutioner og virksomheder.

Loven skal sikre en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd i statslige virksomheders bestyrelser og pålægger alle statslige institutioner og virksomheder at opstille måltal for antallet af det underrepræsenterede køn i deres bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer.

 

Udvidelse af Institut for Menneskerettigheders kompetence til også at omfatte køn.

Institut for Menneskerettigheder får kompetence til at overvåge kønsområdet på samme måde, som instituttet i dag har kompetence til at overvåge angående race og etnisk oprindelse.

 

Ligestilling mellem kønnene i arvefølgen.

Loven sikrer ligestilling mellem kønnene i arvefølgen til den danske trone. Loven blev vedtaget ved en folkeafstemning, da der var tale om en grundlovsændring.

 

Kønssammensætning i offentlige udvalg.

Loven indfører nye regler for kønssammensætningen i udvalg nedsat af ministre. Ministre skal lade en udvalgspost stå tom, hvis indstillede organisationer eller myndigheder ikke enten både indstiller en kvinde og en mand eller giver en saglig begrundelse for undladelsen.

 

Definitioner af forskelsbehandling og af chikane og sexchikane

Loven gennemfører et direktiv fra 2004 om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af tjenesteydelser. Ændringerne indebærer, at alle personer forpligtes til at ligebehandle kvinder og mænd. Førhen forpligtede loven alene arbejdsgivere, myndigheder og organisationer.

 

Ændring af lov om ligestilling af mænd og kvinder i kommunale og regionale udvalg

Loven fastsætter regler om den kønsmæssige sammensætning i kommunale og regionale udvalg, så det er svarende til de regler, der gælder for offentlige udvalg nedsat af en minister. Det betyder, at myndigheder og organisationer skal foreslå lige mange kvinder og mænd til medlemmer af kommunale og regionale udvalg.

 

Ligestillingsnævnet gøres permanent, og sagsområdet udvides

Da man oprettede Ligestillingsnævnet i 2000, besluttede man at afgøre nævnets fortsatte eksistens i 2002-2003. Her blev det så besluttet, at Ligestillingsnævnet skulle gøres permanent.

 

Nedlæggelse af Videnscenter for Ligestilling

Loven nedlægger Videnscenter for Ligestilling. Nogle af centrets arbejdsopgaver vil fremadrettet overtages af Ligestillingsafdelingen under Socialministeriet, mens andre bliver videreført af græsrodsorganisationer. Med nedlæggelsen af centeret sparer man 4,1 millioner kroner.

 

Lov om ligestilling af mænd og kvinder

Princippet om, at offentlige myndigheder skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning, lovfæstes. Loven medfører også, at ministeren for ligestilling gives hjemmel til at lave regler, der på alle ministerområder etablerer mulighed for at etablere særlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder. Samtidig forpligtes statslige institutioner og virksomheder til at udarbejde en redegørelse for ligestilling hvert andet år.

Med Ligestillingsloven medføres der en ny organisering af ligestillingsarbejdet. Ligestillingsrådet nedlægges, og Videnscenter for Ligestilling oprettes i stedet. Videnscenterets opgaver er at indsamle og formidle viden på området samt at skabe debat.

Til sidst medfører loven, at der oprettes et Ligestillingsnævn i en toårig forsøgsperiode. Nævnet kan behandle sager om overtrædelse af loven og sager om forskelsbehandling på baggrund af køn.

{{toplink}}

mariemm@altinget.dk