Østre Landsret frifinder direktør i Amagerbanken

FRIFUNDET: For anden gang i denne uge frifindes tidligere topchef i Amagerbanken Jørgen Brændstrup.

Det har været en god uge for tidligere direktør i det krakkede Amagerbanken Jørgen Brændstrup, der for anden gang i løbet af få dage opnår frifindelse.

Det skriver Jyllandsposten.

Mandag morgen blev han og ti andre sagsøgte frifundet i en erstatningssag på 900 millioner kroner rejst af Finansiel Stabilitet.

Her til morgen er han endnu en gang blevet frifundet. Denne gang i en sag om groft bedrageri ved Østre Landsret, som dermed har stadfæstet Københavns Byrets dom fra sidste år.

Den aktuelle sag handler om et muligt misbrug af insideroplysninger, som Jørgen Brændstrup, ifølge Bagmandspolitiet, havde udnyttet til at begå bedrageri.

Bagmandspolitiet havde krævet fængselsstraf til Jørgen Brændstrup, men anklagen afvises.

Forrige artikel Regeringens nye strategi: Færre flygtninge, mere frihandel og et slankere EU Regeringens nye strategi: Færre flygtninge, mere frihandel og et slankere EU Næste artikel Guide: Ni navne du skal gå efter på Folkemødet Guide: Ni navne du skal gå efter på Folkemødet