Nye EU-formænd kæmper med dårligt rygte

Denne artikel er bragt første gang 6. juni 2016.

BRUXELLES: Det er ikke nogen hemmelighed, at der har været en del bekymring over det slovakiske formandskab, som fra 1. juli og seks måneder frem for første gang skal styre begivenhederne i EU’s Ministerråd.

Ud over almindelige nervøsitet over, at et land, der aldrig har siddet i formandsstolen før, skal have ansvaret midt i den måske mest tumultariske periode i EU-samarbejdets historie, har landets premierminister, Robert Fico, også gjort sit til at kaste brænde på bålet.

Det er sket ved blandt andet at trække EU-systemet for Domstolen for at få underkendt bindende flygtningekvoter, der blev besluttet sidste år, hvilket har fået mange til at tvivle på slovakkernes evner til at fungere som upartisk mødeleder på et tidspunkt, hvor spørgsmål om migration og asyl stadig står helt øverst på EU-dagsordenen.

Troværdigheden på det punkt er heller ikke blevet hjulpet af, at premierministeren i starten af juni erklærede, at islam ”ingen plads har i Europa”, og at Slovakiet må forhindre ”titusindvis af muslimer fra at komme og gradvist ændre vores lands karakter”.

”Der er meget dårlig stemning omkring formandskabet og meget lave forventninger til regeringen, særligt når det kommer til migrationsdagsordenen, hvor de bliver set som nogle af ballademagerne,” siger Milan Nič, der er leder af europaprogrammet og forskningsdirektør hos Central European Policy Institute i Bratislava.

To tunger virker ikke
Nič understreger, at Ficos udtalelser, der er i høj kurs hos støtterne af hans venstre-populistiske Smer-parti, var møntet på hjemmepublikummet, hvilket gav bagslag, da de bevægede sig ud over landegrænserne.

”Det er hans stil. Han kan ikke lide udenrigspolitik, og det her var bare en fejl. Men en fejl, som diplomaterne kommer til at skulle tage sig af over de næste tre uger,” siger forskningsdirektøren.

Han mener dog, at slovakkerne er bedre end deres rygte, og at de, der for alvor skal stå med fingrene nede i substansen under formandskabet, har en god chance for at modbevise de bange anelser.

Særligt i lyset af, at det primært er rugbrødsarbejdet blandt fagministre, som et formandskabsland i dag tager sig af, mens regeringscheferne er trængt i baggrunden af den faste formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk.

”Premierministeren er en belastning, og hans evner til at opnå konsensus på EU-plan er begrænsede. Men formandskabet vil blive kørt af andre mennesker,” siger Milan Nič og peger på folk som landets statssekretær for EU, Ivan Korčok, der har en lang fortid som EU-ambassadør bag sig, samt udenrigsminister Miroslav Lajčák, der også har en baggrund som international karrierediplomat og er officiel kandidat til at blive FN’s næste generalsekretær.

Gjort stort arbejde
Den slovakiske regeringstop var i juni i EU-hovedstaden for at mødes med nøglespillere i Bruxelles-boblen.

Ved et møde hos tænketanken European Policy Centre lovede udenrigsministeren, at slovakkerne ville gøre deres bedste for at være en ”ærlig mægler” i alle spørgsmål, og at de var forberedt til fingerspidserne.

”Vi startede forberedelserne for fire år siden. Vi har fordoblet antallet af medarbejdere i Bruxelles til over 200 og efteruddannet 1.200 embedsmænd i Bratislava, så nu mangler vi bare de sidste detaljer,” sagde Miroslav Lajčák.

Ikke tag selv-bord
Selve formandskabsprogrammet for Slovakiet har ladet vente på sig på grund af den britiske folkeafstemning om EU. Og der er ingen tvivl om, at Storbritanniens nej til EU kommer til at fylde i den kommende tid.

”Det vil være den mest alvorlige begivenhed, der er opstået, siden Slovakiet blev medlem af klubben,” sagde Lajčák inden den britiske afstemning, hvor han også gjorde klart, at han var ”mentalt ude af stand til at forestille sig andet end et ja” fra briterne.

”Jeg håber, at det kan blive et vendepunkt i det ubehag, der har været omkring Europa. Og hvis det går godt, så kan det give en ny dynamik til EU,” sagde han.

Sådan gik det ikke, og EU og Storbritannien skal nu finde vej gennem en kompliceret skilsmisse.

Vil ikke bremse flygtningespørgsmål
Lajčák lover også, at slovakkerne ikke vil lade deres hjemlige holdninger stå i vejen for forhandlingerne om reformen af det europæiske asylsystem, inklusive muligheden for at opfinde en permanent flygtningefordeling, der ligger på bordet.

”Vi ignorerer ikke spørgsmålet om kvoter. Vi er parate til at fortsætte diskussionerne, men det skal være i en europæisk ånd, uden at man sætter folk i bås og uden anklager,” sagde Lajčák, der dog understregede, at det er et svært spørgsmål, som mange lande har problemer med.

Han peger også på, at der andre ting på migrationsdagsordenen, som kommer til at fylde, for eksempel at færdiggøre arbejde om en ny europæisk grænse- og kystvagt og videreføre flygtningeaftalen med Tyrkiet.

”Vi ønsker at diskutere migrationsspørgsmålet i hele sin kompleksitet og helhed. Vi vil særligt fokusere på de områder, hvor vi kan blive enige, så vi kan overkomme følelsen af fragmentering i Europa,” sagde han.

Orbáns fætre
Forskningsdirektør Milan Nič hos Central European Policy Institute i Bratislava mener også, at slovakkerne er godt forberedt til at overtage EU-faklen. Han peger på, at de har haft masser af kontakt med briterne og med andre kernelande, så de er klar til at tackle udfaldet af 23. juni.

Han påpeger også, at det politiske klima i landets nye koalitionsregering, som kom til i marts, er noget blidere stemt over for EU, end da Ficos Smer-parti sad alene på magten.

”Min mavefornemmelse siger, at det måske er godt at starte med et så dårligt – og også uretfærdigt dårligt – rygte. For lige nu bliver vi set som Viktor Orbáns fætre, hvilket ikke passer. Det faktum, at der er en ny regeringskoalition, som er mere proeuropæisk og mere solidarisk med flygtninge, har de bare ikke fået kommunikeret ud,” siger Milan Nič.

rikke@altinget.dk