Nye Borgerlige i København: Natklubber må gerne afvise på grund af etnicitet
Det er ikke diskrimination, når en borger nægtes adgang på barer og diskoteker på grund af hudfarve. Det mener Nye Borgerliges Niels Peder Ravn, der er medlem af Kultur- og Fritidsudvalget i København. "Unge mænd med muslimsk eller mellemøstlig baggrund har det med at stå og skule," siger han blandt andet.
Hvis natklubber og diskoteker afviser en person på grund af hudfarve og etnicitet, skal de have lov til det.
Det mener Niels Peder Ravn, der er Nye Borgerliges medlem af Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation.
“Jeg kender jo folk ude i nattelivet. Den empiri, de vil bygge en afvisning på, er, at de tidligere har oplevet, at en herre med mørk hud har skabt noget ballade på deres beværtning,” siger han og fortsætter:
“Vi har jo diskriminationslove i Danmark. Og selvfølgelig skal de overholdes. Men man må også have forståelse for, at en privat virksomhed bliver nødt til at sørge for, at den kører bedst muligt."
Kommentaren kommer efter et forslag på Københavns Rådhus fra Radikale. Partiet vil ansætte en række såkaldte ‘undercover-agenter’, der skal være med til at afsløre diskrimination og nedbringe forskelsbehandling i det københavnske natteliv.
“Diskriminationen fandt sted for over 20 år siden, da jeg var ung og gik i byen. Det ser ud som om, at problemet kun er blevet værre. Og det er mig en gåde, hvordan det lever i sin bedste trivsel, når det er så et alvorligt problem, vi har,” siger medlem af Kultur- og Fritidsudvalget Kashif Ahmad (R).
LÆS OGSÅ: Radikale: Gør som Oslo og lad undercover-agenter bekæmpe diskrimination i nattelivet
Men forslaget gør ifølge Niels Peder Ravn brug af “Stasi-metoder."
"Jeg mener som udgangspunkt, at hemmelige agenter er noget rod. At fange restauratører eller dørmænd på det forkerte ben på den måde er vel ikke helt fair," siger han.
Afvisninger bygger på erfaringer
I 2020 fik en dansk mand med anden etnisk oprindelse 5.000 kroner i erstatning, efter han sammen med en ven var blevet nægtet adgang til en klub, hvorefter der blev lukket andre gæster ind.
Og i Københavns Kommunes medborgerskabsundersøgelse fra 2021 fremgår det, at 48 procent af danske unge med anden etnisk baggrund føler sig diskrimineret.
“Det, der skal til, er, at de mennesker, der føler sig diskrimineret, viser, at de ikke er ude på ballade,” siger Niels Peder Ravn.
Anerkender du, at der foregår diskrimination i Danmark?
“Jeg anerkender, at der foregår etnisk profilering.”
Men ikke diskrimination?
“Nej, jeg synes ikke, det er diskrimination. Jeg synes, at en restauratør både har behov for og ret til at sørge for, at dennes forretning kører ordentligt,” siger han.
Det bør ikke have konsekvenser for en natklub, hvis klubben afviser en borger på grund af borgerens etnicitet, mener Niels Peder Ravn.
“Man skal huske, at hvis mennesker med en bestemt hudfarve bliver afvist i en dør, så bygger det jo ganske ofte på en eller anden form for empiri,” siger han.
Hvilken empiri er det, du taler om?
“Jeg kender jo folk ude i nattelivet. Den empiri, de vil bygge en afvisning på, er, at de tidligere har oplevet en herre med mørk hud skabe noget ballade på deres beværtning. Det er jo det, det bygger på.”
Afvisninger er individets ansvar
Det er en fejlslagen integration, der er skyld i, at borgere med ikke-vestligt udseende nægtes adgang i nattelivet, mener Niels Peder Ravn.
"Unge mænd med muslimsk eller mellemøstlig baggrund har det med at stå og skule. Det har jo naturligvis en truende effekt. Det er jo den adfærdsforskel, der er mellem unge mænd med anden etnisk herkomst og så de andre," siger han og tilføjer:
“En natklub lever af, at der er en masse søde damer, der fester løs på klubben. Det gør de jo ikke, hvis der står en masse unge mænd af anden etnisk herkomst i en gruppe.”
Ifølge Niels Peder Ravn er det ikke fair, at en “måske uskyldig person” afvises i døren. Men for ham er afvisningerne udtryk for, at natklubberne gerne vil sikre trygge omgivelser for gæsterne.
“Det er smaddertrist. Men jeg tænker, at der er en masse unge mænd af anden etnisk herkomst, som har en stor opgave i at vise, at de ikke er et problem.”
Skræmmer pigerne væk
Du siger, dørmændene har en form for empiri, de afviser ud fra. Og du siger, at det er op til den enkelte at forbedre synet på mennesker med anden etnisk herkomst. Hvordan skal en person gøre det, hvis man ikke lukker dem ind?
“Det gør man da også. Men man prøver også at begrænse antallet. For det fremstår meget tydeligt, hvis man kommer ind på en natklub, og der er en meget stor gruppe med anden etnisk baggrund. Det skaber bare utryghed, ikke mindst for pigerne. Og på de fleste natklubber er det pigerne, der er nøglen til omsætningen i baren. Så kald mig sexist, men sådan er det bare, det foregår,” siger han.
Hvordan skal den enkelte kunne vise, at vedkommende er et ordentligt menneske, hvis personen bliver afvist på forhånd?
“Så må han prøve igen på næste fredag. Det er jo muligt, at der inde på den pågældende klub allerede var en større mængde fyre med anden etnisk herkomst. Og så vurderer dørmanden, at der ikke skal flere ind, for så dør festen,” siger Niels Peder Ravn.
I slutningen af august begynder budgetforhandlingerne på Københavns Rådhus. Her skal partierne tage stilling til, om der skal anvendes penge til ‘undercover-agenterne’.
{{toplink}}
Ny måling: Løkke får afgørende mandater, mens Støjbergs parti buldrer ind i Folketinget
Dagens overblik: Enhedslisten og Venstre er klar til at diskutere højere abortgrænse
