Ny socialborgmester går i rette med københavnerbonus: “Det løser ikke rekrutteringsudfordringerne”

Blot få måneder efter den såkaldte velfærdsbonus blev indført i København, går socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) i rette med sin egen kommunes brug af ordningen.

Det bliver ikke de kontante bonusser, der løser manglen på pædagoger, sygeplejersker og sosu’er i København, lyder det fra socialborgmesteren. For andre kommuner har med lignende ordninger allerede nu meldt sig ind i kapløbet om velfærdspersonalet, og det reducerer effekten af københavnerbonussen til “status quo”. 

“Det løser ikke rekrutteringsudfordringerne,” lyder konstateringen fra borgmesteren.  

Et bredt flertal i København blev i september enige om at indføre en pulje på 300 millioner over de næste fire år til at tiltrække og fastholde det velfærdspersonale, der er stor rift om for tiden.

Budgetaftalen er senere blevet udmøntet mellem kommunen og de lokale fagforeninger, så nyuddannede pædagoger i København kan indkassere en bonus på 15.000 kroner efter 12 måneder i jobbet.

Men det bliver ikke den økonomiske gulerod, der kommer til at løse manglen på pædagoger, sygeplejersker og sosu’er i København, mener socialborgmesteren.  

“Jeg tror ikke, det er den rigtige vej at gå, hvis vi gerne vil løse rekrutteringsudfordringerne. Og jeg tror ikke, at bonusen betyder, at mange ansatte bliver i jobbet i kommunen, hvis vi ikke også løser de andre udfordringer,” siger hun. 

Forventet bonuskapløb 

Den såkaldte velfærdsbonus eller “københavnerbonus” var et af de mest omtalte forslag under de seneste budgetforhandlinger i hovedstaden.  

En kontant bonus på 1000 kroner til samtlige sosu’er, sygeplejersker og pædagoger skulle være med til at tiltrække og fastholde pædagoger, sosu’er og sygeplejersker.

Sådan lød argumentet for at indføre bonussen fra idéudvikleren af forslaget, SF’s sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling.

{{toplink}}

Budgetforhandlingerne endte med, at der blev fundet i alt 300 millioner kroner over fire år til rekruttering og fastholdelse af velfærdspersonalet i hovedstaden til fordeling mellem Socialforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen.  

Udover den kontante lønbonus til pædagogerne, kan eksempelvis alle sosu-assistenter og sosu-hjælpere med mere end tre års ansættelse i kommunen nu se frem til et tillæg på 7338 kroner. Og nyuddannede socialpædagoger kan se frem til en bonus på 15.000 kroner efter seks måneders ansættelse. 

Københavns Kommune er dog ikke den eneste kommune, der har fået den idé.  

I Lyngby-Taarbæk får nyuddannede pædagoger nu 15.000 kroner udbetalt efter seks måneders ansættelse, og også i Brøndby og Egedal har man på forskellige måder hævet lønnen for at fastholde velfærdspersonalet. 

Lønbonusserne rundt omkring har efterfølgende udløst kritik fra flere borgmestre i omkringliggende kommuner. Blandt andet har Gentoftes borgmester, Michael Fenger (K), til TV2 Lorry kaldt velfærdsbonusserne et “desperat forsøg” på at tiltrække arbejdskraft. Og kommunalekspert Roger Buch har til samme medie kaldt løsningen med velfærdsbonusser for "en kannibalisering" og en "grundlæggende dårlig idé," selvom han godt forstår kommunernes beslutning.

Karina Vestergaard Madsen lægger sig i slipstrømmen af den kritik.

Eksemplerne fra de omkringliggende kommuner vidner ifølge socialborgmesteren om, at der er sket lige præcis det, Enhedslisten advarede om under budgetforhandlingerne: Når én kommune indfører bonusser, vil andre bare følge trop. 

“Der kan være et problem i, at man forsøger at konkurrere med andre kommuner på løn, fordi lige pludselig står vi i en situation, hvor det er hinandens medarbejdere eller potentielle ansatte, vi hapser fra i stedet for at sørge for, at gruppen af ansatte bliver større,” siger hun. 

SF-borgmester: “Ærgerlig melding” 

Socialborgmesteren understreger, at hun stadig står på mål for velfærdsbonusserne, som er en del af det samlede budgetforlig, som Enhedslisten også er med i. 

Men pointen er, at hun tvivler mærkbart på effekten af dem og generelt ser indførelsen af den slags bonusordninger som “en uskik".

Hun så hellere, at man kæmpede for at indføre et mere generelt løft af lønnen for velfærdspersonalet, bedre normeringer og mindre bureaukrati. Fokus bør være på at gøre den samlede gruppe af velfærdspersonale større, mener hun.

“Hvis lønniveauet ikke er i orden, så er det ikke her, man ser sin fremtid. Derfor skal der ske et generelt lønløft. Det skal bare ikke ske i form af bonusser alt efter hvilken kommune, der er rigest og hvilken kommune, der prioriterer det i en budgetforhandling,” siger Karina Vestergaard Madsen.

Arbejdet med mindre kontrol samt mere tillid til, at medarbejderne kan planlægge deres hverdag på bedst mulig vis er socialborgmesteren allerede i gang med at se på.

"Jeg er gået i gang med at se på, hvordan man kan løsne grebet og give de ansatte større frihed til at træffe afgørelser, så de ikke hele tiden skal kontrolleres," siger hun.

Men Enhedslistens udmelding om velfærdsbonussen vækker undren hos borgmesterkollega Sisse Marie Welling (SF).

Sundheds- og omsorgsborgmesteren mener, det er alt for tidligt at konkludere på effekten af velfærdsbonussen. 

“Jeg synes, det er en ærgerlig og lidt frisk melding, at socialborgmesteren allerede har kastet håndklædet i ringen,” siger hun. 

Kombinationen af stigende boligpriser i hovedstaden og den intensiverede konkurrence om pædagogerne havde blot stillet København i en endnu dårligere konkurrencesituation, hvis velfærdsbonussen ikke var blevet indført, mener SF’eren. 

“Det havde betydet én ting, tror jeg: At vores børn, vores ældre og udsatte vil opleve en endnu større udskiftning blandt de medarbejdere, de møder i hverdagen,” siger hun.  

Hvad ville der være sket, hvis I ikke havde indført bonussen? 

“Så tror jeg, at flere havde stemt med fødderne og var gået til andre kommuner.” 

Forsker: Ikke en ny trend 

Arbejdsmarkedsforsker på FAOS ved Københavns Universitet, Nanna Wesley Hansen, påpeger, at brugen af honorering via lokale lønaftaler langt fra er nogen ny tendens. Det har eksempelvis tidligere været brugt i forsøget på at tiltrække flere læger til yderområderne i Danmark.  

Det nye er ifølge forskeren dels, at bonusordningerne nu bliver brugt inden for de store velfærdsområder, hvor der er rigtig mange ansatte, og dels at det sker i store byområder, som traditionelt har haft nemmere adgang til arbejdskraften.  

Derfor bliver det springende punkt i spørgsmålet om, hvorvidt endnu flere kommuner vil følge trop, hvor store regionale forskelle der er på eksempelvis manglen på pædagoger, påpeger hun.

“Hvis der er store regionale forskelle i manglen på arbejdskraft, så er det ikke nødvendigvis et nulsumsspil. Men det er klart, hvis manglen er konstant i samtlige lokalområder, så bliver det et nulsumsspil, hvor man slås om den samme arbejdskraft,” siger Nanna Wesley Hansen og fortsætter: 

“Det betyder, at velfærdsbonusserne ikke er en endegyldig løsning på rekrutteringsudfordringen. Så skal man også kigge på andre områder, såsom at få uddannet mere personale, gøre det attraktivt at tage uddannelserne og gøre det attraktivt at tage jobbet.” 

les@altinget.dk