Ny aftale åbner for hård kystbeskyttelse i kommunerne
JORDSKRED: Afgørelser i sager om kystbeskyttelse skal ikke længere træffes af Kystdirektoratet, men af kommunerne selv.
En tradition for årelange slagsmål mellem Kystdirektoratet og kommunerne er på vej til at blive lagt i graven.
Torsdagens aftale mellem regeringen og kommunerne betyder nemlig, at det fremover er kommunerne selv, der træffer afgørelse i sager om kystbeskyttelse.
Målet med aftalen er, at det skal blive hurtigere og langt mere simpelt for kommunerne at lave store fælles kystbeskyttelsesprojekter.
“Hurtigere afgørelser og mindre bureaukrati er afgørende for de borgere, der kan se havet æde sig vej ind mod huset og deres ejendom, eller som har oplevet oversvømmede stuer og kældre,” siger miljøminister Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse.
Mere hård kystbeskyttelse
Aftalen gør op med en række af de dispensationer og tilladelser, der i øvrigt kræves for at lave kystbeskyttelse. Det betyder, at kommunerne i de konkrete sager ikke skal bruge ressourcer på at dispensere fra fredninger eller bygge- og beskyttelseslinjer.
En anden konsekvens af aftalen med kommunerne er, at grundejerne fremover skal have lettere ved at betjene sig af såkaldt hård kystbeskyttelse. Hidtil har der været krav om, at man i forsøget på at undgå erosion af kysterne skulle fodre med sand, som er gravet op fra havbunden.
Metoden har fra flere sider været beskyldt for at være spild af penge. Og nu lytter regeringen så til kritikken ved at gøre det lettere at etablere stenhøfder og andre mere bastante alternativer.
“Borgerne får bedre mulighed for at benytte hård kystbeskyttelse, og i de store fælles projekter fjerner vi en række restriktioner for, hvornår man kan få tilladelse til at kystbeskytte. Det er noget, som både borgere og kommuner har ønsket,” siger Esben Lunde Larsen.
KL: Nu trækker det ikke ud i evigheder
I KL er formand Martin Damm (V) stærkt begejstret for aftalen, som højner den kommunale autonomi på kystområdet.
“Meningen er, at hele den her opgave flytter ud til kommunerne, så projekterne hurtigere kan føres ud i livet. Og det kan jeg kun være yderst tilfreds med,” siger han og fortsætter:
“Tidligere har vi set eksempler på projekter, som har haft den lokale finansiering på plads, men hvor klager har betydet, at de har trukket ud i evigheder. Og det ser det ud til, at vi nu slipper for.”
Mens Venstre og KL er yderst tilfreds med aftalen, går en række røde organisationer og partier til angreb på afmønstringen af Kystdirektoratet. Blandt dem Alternativet.
“Der er risiko for, at magtfulde borgere i en kommune med tætte relationer til det politiske miljø kan presse igennem, at lige netop deres sommerhus skal have særlig kystbeskyttelse. Og vi ved, at små stykker med kystbeskyttelse ikke virker,” siger miljøordfører i Alternativet Christian Poll.
Læs hele artiklen på Altinget: forsyning (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.
Prøv quizzen: Har du fulgt med?
Q&A: USA og Paris-klimaaftalen
