Novo-fond på vej mod rekordstøtte: Vil give fem milliarder årligt til forskning

FORSKNING: Novo Nordisk Fonden forventer at firedoble sin støtte til dansk forskning. Fonden vil derfor udvide støtten til nye områder ud over sundhed.  

Novo Nordisk Fonden bliver en gigantisk spiller på forskningsområdet i de kommende år.

Fonden forventer at udbetale fem milliarder kroner om året fra 2023. Til sammenligning var hele det offentlige forskningsbudget på omtrent 20 milliarder kroner i 2017. 

Danmark er det primære uddelingsområde. Men med den store vækst i støttemidlerne vil man brede ud til nye områder ud over sundhedsforskningen, som man traditionelt har støttet.

"Når vi vil investere i den allerbedste forskning og samtidig øger udbetalingerne, så bliver vi også nødt til at se ud over det sundhedsvidenskabelige område," forklarer den kommende formand for fonden, Lars Rebien Sørensen.

Derfor breder fonden sig ud til flere områder, hvor nye ord som naturvidenskab, teknisk forskning, bæredygtighed og uddannelse har fundet vej ind i fondens vision.

Gør en forskel
To af de nye støtteområder er bæredygtighed og direkte støtte til uddannelse.

"Jeg kan sagtens se perspektiverne i det, selv hvis man kun ville gå efter det rent sundhedsmæssige, men nu snakker vi jo også om at hjælpe samfundet lidt bredere," siger Lars Rebien Sørensen. 

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) er glad for meldingen og kalder det "super godt". 

"Forskning på højt niveau er noget af det, vi skal leve af fremover. De ekstra midler kan virkelig gøre en forskel!" skriver ministeren til Altinget.

Kræver klarhed 
De øgede udbetalinger vil komme offentligt finansierede forskningsinstitutioner til gode, men flere eksterne midler kan også give problemer.

Her har der tidligere været bekymringer over, at også universiteternes egne midler bindes til de områder, som finansieres af fondene. Og at det sker, uden at fondene kompenserer tilstrækkeligt for merudgifterne.   

Det er derfor en gave, "som suger penge fra andre forskningsområder," som forhenværende rektor Jens Oddershede forklarede i forbindelse med en undersøgelse i 2016, og en lignende kritik kom i forbindelse med fondens store donation til et nationalt diabetescenter. 

Derfor er stigningen heller ikke helt uproblematisk, og der er et øget behov for at skabe klarhed over, hvem der betaler for hvad. 

"Vi vil gerne gå ind i en drøftelse af de indirekte omkostninger og universiteternes samlede udgifter," siger Lars Rebien Sørensen.

 

Læs hele artiklen på Altinget: forskning.

Forrige artikel Et år til EP-valget og en tredjedel ved ikke hvem de stemmer på Et år til EP-valget og en tredjedel ved ikke hvem de stemmer på Næste artikel Dagens overblik: V-profil vil genåbne Tibetkommissionen Dagens overblik: V-profil vil genåbne Tibetkommissionen