Norge reagerede på omstridt udlændingedom et år før Støjberg
ASYLPOLITIK: Mere end et år efter en afgørende dom om udvisning af alvorligt syge mennesker siger regeringen nu, at dansk praksis må justeres. Norge reagerede straks efter dommen. "Skandaløst" og "ubegribeligt", lyder kritikken af Støjberg.
Allerede 51 dage efter en afgørende dom fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol havde de norske myndigheder et notat klar om dommens betydning for norsk praksis. Og de norske udlændingemyndigheder har taget højde for dommen i deres praksis, siden den dag dommen blev afsagt.
Det oplyser det norske udlændingenævn til Altinget.
Herhjemme udsendte udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) først i denne weekend – mere end et år efter dommen – en pressemeddelelse om, at hun nu vil undersøge, hvad dommen betyder for dansk praksis.
"Det er skandaløst," siger udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL), som stillede spørgsmål til ministeren om sagen i april sidste år.
"Det siger jo vældig meget om Støjbergs smøleri, at Danmark fortsat ikke har en afklaring af det her spørgsmål," siger hun.
Alvorligt syge skal kunne få medicin i hjemlandet
Dommen handler om udvisning af alvorligt syge mennesker. Den fastslår, at det ikke er nok at undersøge, om den nødvendige medicin findes i det land, personen udvises til. Udvisningslandet skal også undersøge, om behandlingen reelt er tilgængelig for personen, for eksempel om det kan købes til en pris, vedkommende har mulighed for at betale.
Inger Støjberg har nu sat de sager, som kan være berørt af dommen, i bero i fire uger, mens ministeriet undersøger sagen.
Lektor i EU- og menneskeret Louise Halleskov Storgaard fra Aarhus Universitet er forundret over, at ministeren ikke har reageret før.
Kan det have været så kompliceret, at det har taget et år at undersøge sagen?
"Nej, det kan det ikke. Man tager normalt en kortere, afgrænset tidsperiode. Vi ser jo også nu, at de afsætter fire uger til undersøgelsen," siger hun.
Hjertesyg afghaner kan være udvist i strid med loven
Ministerens passivitet i sagen betyder, at Danmark kan have udvist mennesker i strid med menneskerettighedskonventionen, vurderer lektoren.
Hun henviser til Radio24syvs gennemgang af en række konkrete sager, blandt andet sagen om en hjertesyg afghansk mand, som blev udvist fra Danmark i april 2017. Efter Menneskerettighedsdomstolens afgørelse i december 2016 havde den hjertesyge afghaner krav på at blive i Danmark, vurderede professor i forfatningsret Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet i radioen torsdag.
Louise Halleskov Storgaard forklarer, at der ikke er nogen fast tidsgrænse for, hvor lang tid det må tage for myndighederne at undersøge, hvad en menneskeretsdom betyder for den nationale praksis.
"Men så snart dommen er kommet, må myndighederne ikke blive ved med at gøre noget, som er i strid med den. Derfor burde man have sat sagerne i bero, så snart man blev opmærksom på dommen," siger hun.
Ingen kommentarer fra Støjberg før samråd
Det undrer også Johanne Schmidt-Nielsen, at det først sker nu.
"I Norge er man meget hurtigt klar med en juridisk vurdering, og det giver god mening, for det er ikke en kompliceret dom. Jeg stillede ministeren spørgsmål om det i april '17. Nu skriver vi januar '18, og først nu bliver de danske sager sat i bero. Det er ubegribeligt," lyder kritikken.
Altinget ville gerne have spurgt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), hvorfor reaktionen kommer så sent.
Men hverken ministeren eller ministeriet har kommentarer før samrådet om sagen torsdag.
Holstein: Hele blå blok står som tabere
I fire sager er Støjberg anklaget for at misinformere: Forstå dem på et øjeblik
