Mindst én EU-kommissærkandidat står til ny jobbeskrivelse

KOMMISSÆRHØRINGER: Den ungarske kandidat til at blive EU’s næste kultur- og uddannelseskommissær skal enten have beskåret sin portefølje eller have nyt job i Kommissionen, hvis det står til Parlamentet. Fem andre kommissærkandidater afventer stadig deres skæbne, efter de har været i kløerne på EU’s folkevalgte.

BRUXELLES: Parlamentets kulturudvalg stemte mandag aften formelt for, at ungareren Tibor Navracsics ikke skal være EU’s næste kultur- og uddannelseskommissær. Eller i hvert fald ikke med de beføjelser, som han var tiltænkt.

I den konservative politikers jobbeskrivelse indgår også ansvaret for borgerrettigheder, hvilket ifølge store dele af det internationale samfund ikke just har været en spidskompetence hos det altdominerende ungarske Fidesz-parti, som Navracsics kommer fra.

Det fik mandag aften et flertal i Parlamentets kulturudvalg til med snæver margin at godkende ham som kommissær, men afvise ham på den omtalte post, hvilket kan betyde, at den i forvejen smalle portefølje får pillet borgerrettighederne ud, eller at han får tildelt en helt anden post i en kommende EU-Kommission.

Parlamentarikerne har egentlig ikke ret til at sætte enkeltkommissærer af holdet eller omskrive deres porteføljer. Men da de skal godkende den samlede EU-Kommission, regner de kraftigt med, at den kommende kommissionsformand Jean-Claude Juncker viser sig forstående over for deres krav.

En til i farezonen
Navracsics underkendelse skete samme dag, som den slovenske kommissær Alenka Bratusek leverede en relativt katastrofal præstation foran Parlamentets industriudvalg og nu kan føjes til listen over i alt seks kandidater på kommende kommissionsformand Jean-Claude Junckers kommissærhold, som ikke har bestået Parlamentets kandidateksamen i første hug.

Ud over de to er også britiske Lord Jonathan Hill, spanske Miguel Arias Cañete, tjekkiske Vera Jourova og franske Pierre Moscovici stadig i farezonen i det, der har udviklet sig til et højspændt politisk spil om, hvem der har magten i Parlamentet.

Samtidig foregår der vilde spekulationer om, hvor meget af kritikken der bare er teatertorden, og hvor meget der handler om, at de politiske fløje i Parlamentet vælger at tage hinandens kommissærkandidater som gidsler, alt efter hvilken partifarve de har.

Kedelig studehandel
Ifølge Margrete Auken (SF), der sidder i Parlamentets Grønne gruppe, som ingen kommissærkandidater har, er det ”en forfærdelig omgang partipolitik”, der præger høringen af Junckers 27 kommissæremner – ikke mindst domineret af Parlamentets to store grupper, socialdemokraterne i S&D og de kristendemokratiske konservative, EPP.  

”Der foregår simpelthen så mange studehandler i øjeblikket, og jeg synes, det er så nedslående. Det er meget værre hos socialdemokraterne og de konservative, end vi har set tidligere. Men de kører den der storkoalitionsretorik om, at hvis vi ofrer den, så ofrer I den, og det er jo ikke til at have med at gøre,” siger Margrete Auken.

Tirsdag skal den konservative britiske kandidat Lord Jonathan Hill som den hidtil eneste kandidat til reeksamen hos de folkevalgte for at overbevise Parlamentets økonomiudvalg om, at han godt kan bestride jobbet som kommissær med ansvar for den finansielle sektor, selv om han er fra et land, der huser EU’s finanscentrum City of London.

Mange mener, at netop han sidder særligt yderligt, fordi de britiske konservative står uden for den koalition af de to største grupper flankeret af de liberale i ALDE, som har støttet Juncker og det arbejdsprogram, som hans kommissærkandidater netop nu er i gang med at blive hørt i.

Kan blive meget værre
Ifølge Anders Vistisen (DF), der sidder i de britiske konservatives EU-kritiske udbrydergruppe ECR, vil det dog være risikabelt at stemme Hill hjem på et tidspunkt, hvor Storbritannien og premierminister David Cameron i forvejen har et yderst anstrengt forhold til Unionen.

”De skal jo passe på, hvad de ønsker sig,” siger han.

”Hvis de kasserer Hill, så sender Cameron jo bare én fra sit bagland, som virkelig tordner mod EU”.

Anders Vistisen gør også klart, at det kan have konsekvenser for samarbejdsklimaet i Parlamentet, hvor ECR er den tredjestørste gruppe.

”Så bliver det set som en krigserklæring,” understreger han.

Lidt at en farce
Rina Ronja Kari, der sidder i EU’s venstreorienterede GUE-gruppe, afventer med stor interesse, hvor meget af modstanden mod kandidaterne, der viser sig at være teatertorden, og hvor meget der vil udmønte sig i egentlige forandringer.

Det gælder ikke mindst i forhold til den konservative spanier Miguel Arias Cañete, der er kommet i problemer for at have for tætte bånd til olieindustrien til at kunne bestride hvervet som EU’s næste klima- og energikommissær og for at have ændret på erklæringen om sine økonomiske interesser flere gange.

”Hvis EPP stadig holder hånden over ham, så er det ikke bare en farce, men fuldstændig latterligt,” siger Rina Ronja Kari.

Mandag aften besluttede Parlamentets retsudvalg, at der i hvert fald ikke juridisk er noget at komme efter hos kandidaten.

Nu overgår spørgsmålet om hans fremtid til udvalget og til spidserne for de politiske grupper i Parlamentet.

Eller som en insider forklarede det sent mandag aften.

”Alle venter besked fra herreklubben i morgen”.

Forrige artikel Tre DF'ere nominerede til Ting-Prisen 2014 Tre DF'ere nominerede til Ting-Prisen 2014 Næste artikel Sådan forløber Folketingets åbning Sådan forløber Folketingets åbning