Messerschmidt trækker sig som leder af DF's EU-gruppe

TILBAGETRÆKNING: Medlem af Europa-Parlamentet for DF Morten Messerschmidt trækker sig efter eget valg som leder af DF’s gruppe i Europa-Parlamentet. Formanden for DF, Kristian Thulesen Dahl, tager beslutningen til efterretning.

Morten Messerschmidt trækker sig som leder af DF’s gruppe i Europa-Parlamentet.

”Den seneste uge har der i en række medier været rejst nogle anklager og mistanker mod mig. Alle i mine øjne grundløse og forkerte. Jeg har efter bedste evne forsøgt at forklare tingene. Men jeg må konstatere, at der er rejst tvivl om min ledelse og forvaltning af tingene i Bruxelles, som jeg er ked af, og som sår tvivl om både det politiske projekt og om min troværdighed," siger han og fortsætter:

"Det skygger så meget for mit politiske virke, at jeg ikke længere føler, jeg er den rette til at stå i spidsen. Derfor tager jeg konsekvensen og træder tilbage som leder af Dansk Folkepartis gruppe i Europa-Parlamentet," siger Morten Messerschmidt i en pressemeddelelse.

overblikket over sagen her

Han forventer, at gruppen finder en ny gruppeformand i løbet af få uger, og ser frem til at arbejde for DF under den nye gruppeformand. Om den seneste uges sager siger Morten Messerschmidt videre.

"Jeg kan konstatere, at der ikke er søgt uretmæssig økonomisk støtte. Jeg kan endvidere oplyse, at angivelsen af fhv. medlem af DF i Europa-Parlamentet Rikke Karlssons nationalitet som litauisk og ikke dansk ved registreringen i Frankrig beror på en administrativ fejl. Fejlen hidrører fra det tidligere års formular, hvor der rent faktisk var et litauisk medlem. For 2015, hvor fejlen optræder, er der registreret følgende syv nationaliteter: Italien, Ungarn, Slovakiet, Østrig, Frankrig, Polen og Danmark."

Han giver skylden for den forkerte angivne nationalitet af Rikke Karlson som en administrativ fejl i det franske register, og at den i øvrigt ingen som helst betydning har haft for økonomien, for det europæiske parti MELD, for DF’s gruppe i Europa-Parlamentet.

Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, tager beslutningen til efterretning.

Læs Corduas klumme om Morten Messerschmidt her:

 

 

Forrige artikel Overblik: Her er regeringens nye kræftplan Overblik: Her er regeringens nye kræftplan Næste artikel Løhde: Vi skal have første røgfrie generation i 2030 Løhde: Vi skal have første røgfrie generation i 2030