Marienlund ny DR-nyhedsredaktør

DR Medier får til februar ny nyhedsredaktør i skikkelse af 48-årige Henriette Marienlund, der de seneste otte år har været redaktionschef på TV 2 Nyhederne, hvor hun bl.a. har ansvaret for indland.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse. Henriette Marienlund erstatter Helle Sønderby, der stoppede i DR før jul for at tiltræde en stilling som redaktør på TV 2 Nyhederne. For tiden er der en heftig konkurrence mellem de to store tv-stationer om ledende medarbejdere. Marienlund har tidligere været sammenlagt ni år i DR, blandt andet som redaktør på TV-Avisen, Kontant og på Magasinet Søndag.
Forrige artikel Gæsteliste, menu og musik til Nytårstaflet Næste artikel Ny SF-forskningsordfører