Marie Høgh: Teske i trusse-kampagne snakker udenom

KRONIK: Det er en falliterklæring, at kampagnen ”Med al ære og respekt – bryd negativ social kontrol”, der oprindelig var rettet mod de muslimske parallelsamfund, er blevet et politisk korrekt foretagende, der skærer alle religioner over en kam, mener sognepræst Marie Høgh.

Af Marie Høgh
Sognepræst og debattør

”Gem en mønt i BH’en eller en teske i trusserne”, lyder opfordringen fra Aarhus og Københavns Kommune til minoritetskvinder, hvis de frygter tvangsægteskaber i udlandet.

En mønt, en teske og en metaldetektor i lufthavnen skal altså hindre kvindens udrejse og sikre hendes personlige frihedsrettigheder. På et hængende hår og på landets grænse bliver kvinden befriet fra den socialkontrol i de muslimske miljøer, der åbenbart ikke kan bekæmpes inden for landets grænser.

Derfor er det en falliterklæring, at kampagnen ”Med al ære og respekt – bryd negativ social kontrol”, der oprindelig var rettet mod de muslimske parallelsamfund og parallelle retssamfund, er blevet et politisk korrekt foretagende, der skærer alle religioner over en kam.

Kampagnen er finansieret af Udlændinge- og Integrationsministeriet som et supplement til den nationale handlingsplan for ekstremisme og ”Forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol” fra oktober 2016.

Her fremgår det tydeligt, at de nydanske etniske minoritetsmiljøer, der undergraver danske love og værdier og understøtter parallelle retsopfattelser, er et særligt indsatsområde. Og selvom ministeriet ikke formaster sig til at kalde barnet ved navn, ved vi godt, at det ikke er vietnamesere eller svenskere, det drejer sig om, men folk med muslimsk baggrund.

Handlingsplanen er ellers lang nok, uden at islam og islamisme bliver nævnt én eneste gang. Selvom det er temmelig klart, hvad formålet er, og hvad pengene skal bruges til, er det måske ris til Udlændinge- og Integrationsministeriets egen røv, at kampagnen er blevet total ufokuseret, og otte etniske danskere fra sekteriske miljøer er løbet med opmærksomheden.

Det siger alt om alvoren af den sociale kontrol og frygten for repressalier, at der ikke har meldt sig hundredevis af muslimske stemmer under fanerne. For de er der.

De etnisk danske afhoppere fra sekteriske miljøer og kristne fællesskaber, der står frem med hjerteskærende fortællinger om social kontrol, psykisk vold og udstødelse, skal selvfølgelig høres og have et rum. Og gudskelov kan de finde fællesskab med muslimer eller eksmuslimer i foreningen Eftertro. Det er meget positivt.

For der findes former for social kontrol i enkelte sekteriske miljøer og kristne fællesskaber. Det er utiltalende, uværdigt og uforståeligt, men det kan altså ikke sammenlignes med konservative muslimske miljøer, hvor kontrollen håndhæves med (æresrelateret) vold.

Og vi skal være varsomme med at betegne et menighedsfællesskab, hvor man har andre holdninger end flertallet, som et parallelsamfund. Holdninger, der vel at mærke ikke strider mod hverken ”sædeligheden eller den offentlige orden”, som der står i Grundlovens §67. Altså statens grundpiller og dermed muligheden for, at retsstaten opretholdes. Og det er hverken Indre Mission, Mormonerne eller Jehovas Vidner i modstrid med.

Men for en god ordens skyld har Jehovas Vidner imidlertid intet med kristendom at gøre. Det er en religiøs sekt, der afviser helt grundlæggende kristne dogmer og har omskrevet efter forgodtbefindende.

Social kontrol i etnisk danske religiøse miljøer er slet ikke noget, staten skal tage sig af, fordi de religiøse fællesskaber har deres demokratiske ret til at tænke og tro også tossede ting frit, så længe de ikke bryder med landets lovgivning. Og det gør de ikke.

Så kræfterne og ministeriets midler bør bruges på at komme den sociale kontrol i de muslimske parallelsamfund – og parallelle retssamfund til livs.

Forrige artikel Professor: Finansministeriets regnemodel dumper i økonomi Professor: Finansministeriets regnemodel dumper i økonomi Næste artikel Kronik: Inger Støjberg underminerer danske demokratiske værdier Kronik: Inger Støjberg underminerer danske demokratiske værdier