Mændene dominerer i erhvervslivet, men til diversitetsprisen var de svære at få øje på

Virksomhederne fik en opsang, men flere blev også hyldet for deres arbejde med mangfoldighed til Danish Diversity Awards. "På diversitetsagendaen har vi brug for flere mænd, der spiller sig på banen," sagde en direktør fra en nomineret it-virksomhed.

På toppen af Industriens Hus har direktøren i huset netop skiftet fra et smilende ansigt til en alvorlig mine. 

“Det er da helt vildt øv, at vi bliver nødt til at holde sådan nogle kæmpe events for at sparke os selv bagi, så vi i Danmark i det mindste er på højde med vores nordiske naboer. Det er simpelthen ikke godt nok,” siger Lars Sandahl-Sørensen til det kjolerige publikum, han er i gang med at byde velkommen. 

Anledningen er Danish Diversity Awards, hvor virksomheder, der har gjort en særlig indsats for at forbedre den haltende diversitet i dansk erhvervsliv, bliver hyldet med en statuette.

Foran DI-bossen sidder en stor del af dansk erhvervsliv, som en af receptionisterne beskrev som "ikke så mange jakkesæt og slips, men et helt andet, farverigt liv".

Modsat bestyrelsesposterne i dansk erhvervsliv, hvor kvinder udgør under en femtedel, er kønsfordelingen vendt på hovedet til aftenens prisuddeling.

Lars Sandahl-Sørensen når dog ikke at se særligt mange af priserne blive uddelt, idet DI-topchefen efter sin åbningstale overlader mikrofonen til vært Sara Bro og forlader arrangementet kort tid efter. Men Altinget taler med ham inden.

Hvor vigtig er diversitet for DI?

"Diversitet er en af de vigtigste og mest centrale sager, som både jeg og alle her i huset går meget op i."

Hvem af de nominerede vil du særligt fremhæve?

"Jeg vil fremhæve alle dem, der er nominerede," siger Lars Sandahl-Sørensen.

{{toplink}}

Medsponsor vinder pris

Aftenens nominerede er delt op i virksomhedspriser og personlige priser. I spisepausen møder Altinget Thomas Thorsøe, der er HR-direktør i Kemp & Lauritzen, som er nomineret i kategorien "årets virksomhed over 500 medarbejdere".

Han har netop været på scenen for at præsentere vinderen af prisen "årets bestyrelsesmedlem", hvor han smilende til publikum bemærkede: "Var der alligevel nogen, der blev overrasket over, at vi stod som sponsor til det her arrangement?

Det tror jeg nok. Fordi det er byggebranchen, hvor vi jo nok er lidt umodne på det her. Derfor har vi lovet at tage en for holdet," sagde han og pegede ud mod publikum, der kvitterede med latter og klapsalver.

I er medsponsor på dagens arrangement. Hvorfor er diversitet vigtigt for jer?

"Det er en naturlig forlængelse af vores grundlæggende værdi omkring ordentlighed. Og vi har haft stort fokus på arbejdsglæde, som handler om at inkludere folk."

Skal virksomheder repræsentere det samfund, vi lever i?

"Virksomheder skal selvfølgelig afspejle det samfund, vi lever i. Her er vi desværre slet ikke i mål i Kemp & Lauritzen, og det er en stor udfordring for os."

I jeres årsrapport sammenligner i andelen af kvinder i ledelsespositioner, som er otte procent, med andelen af kvindeligt ansatte, som også er otte procent. Hvordan giver den sammenligning mening?

"Vi er i en branche, hvor der helt generelt er en klar overvægt af mænd med håndværksfaglig baggrund, og det skal vi gjort noget ved. Vi har en målsætning om at løfte niveauet af kvinder til 15 procent inden for ganske få år," siger Thomas Thorsøe.

Han fremhæver, at Kemp & Lauritzen har nedsat et diversitetsråd med en repræsentation fra "montør til direktør". Derudover har installationsvirksomheden postet fire millioner kroner i et tre-årigt forskningsprojekt på CBS med fokus på inkluderende arbejdsmiljø. 

Spisepausen slutter, og Thomas Thorsøe skal tilbage til anden del af showet, hvor Kemp & Lauritzen vinder statuetten for "årets virksomhed over 500 medarbejdere" på grund af blandt andet diversitetsrådet og forskningsprojektet.

"Vælg en anden professionel og ikke et spejlbillede af dig selv"

På scenen kommer også Mikkel Haarder, underdirektør i DI. Udover at skulle præsentere vinderen i kategorien "årets virksomhed under 500 medarbejdere", beriger han også publikum med et nyt "slogan".

"Vælg en anden professionel og ikke et spejlbillede af dig selv."

"Det er måske meget passende, at det er mig, en gammel hvid mand i glashuset på Rådhuspladsen, der siger det," tilføjer han.

Virksomheden Tamigo er ved hjælp af blandt andet blind rekruttering kommet uden om spejlbilledet, fortæller Mikkel Haarder, der kalder softwarevirksomheden op for at modtage prisen.

Altinget taler efterfølgende med Jakob Toftgaard, stifter og direktør i Tamigo, der fortæller, at virksomheden i dag beskæftiger flere nationaliteter og har omtrent ligelig kønsfordeling iblandt både ansatte og ledelsen.

Hvilke udfordringer har I haft i forbindelse med jeres arbejde for diversitet?

"Der har været mange flere bias, end jeg selv har været opmærksom på. Det er altid nemmere at gå med sin umiddelbare fornemmelse af, hvem man vil ansætte. Særligt som mand i it-branchen. Vi arbejder aktivt med at fjerne de bias, og det har givet os utroligt kvalificerede medarbejdere," siger han.

"Endnu en kvindelig HR-klub"

En af virksomhederne, der missede en statuette, var EG A/S, som var nomineret til prisen "årets virksomhed over 500 medarbejdere".

Tina Bodin er HR-direktør i it-virksomheden, hvor kvinder udgør 33 procent af lederne sammenlignet med 18 procent for it-branchen, ifølge selskabets årsrapport.

Hun har noteret sig kønsfordelingen til aftenens prisuddeling.

"Jeg er positivt overrasket over, at der er så mange mænd til stede. Jeg troede, jeg skulle til endnu en kvindelig HR-klub," siger hun og fortsætter:

"Der kunne sagtens have været flere mænd. På diversitetsagendaen har vi brug for flere mænd, der spiller sig på banen. Det kan godt gå hen og blive en kvindekamp, og så har det måske knap så meget power, som hvis mænd også siger det er vigtigt," siger Tina Bodin.

Forrige artikel Religion er til skade for demokratiske rettigheder, konkluderer nyt studie Religion er til skade for demokratiske rettigheder, konkluderer nyt studie Næste artikel Kommunernes udgifter til ældrepleje kan ikke følge med stigningen i antallet af ældre Kommunernes udgifter til ældrepleje kan ikke følge med stigningen i antallet af ældre