Lundbeckfonden ansætter ny kommunikationschef

Kasper Riis tiltræder som ny kommunikationschef hos Lundbeckfonden. Han har tidligere været kommunikationsdirektør for Nets Group.

Lundbeckfonden har udvidet sin organisation inden for strategisk kommunikation.

Kasper Riis er tiltrådt som ny kommunikationschef i fonden.

Det skriver Lundbeckfonden i en pressemeddelelse.

"Jeg er overbevist om, at Kasper vil kunne bidrage med både indsigt, erfaring og nye idéer og være en stor kapacitet for os i vores fremadrettede arbejde med at styrke fondens kommunikation med omverdenen," siger Senior Vice President for virksomhedsforhold i Lundbeckfonden, Inge Berneke, i pressemeddelelsen.

Kasper Riis kommer med erfaring inden for kommunikation og fondsarbejde. Senest har han været kommunikationsdirektør i Nets Group, og før det var han blandt andet kommunikationschef hos Tryg.

Kasper Riis er uddannet kommunikatør fra Roskilde Universitet og udlært journalist fra Dagbladet Aktuelt.

Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond, der arbejder med en bred vifte af "kommercielle og filantropiske aktiviteter".

Fonden uddeler hvert år The Brain Prize, hvormed der følger ti millioner kroner til en eller flere hjerneforskere, der har haft en banebrydende indflydelse på hjernens forskning.

Forrige artikel Drabssigtede Ebbe Preisler løslades Næste artikel Venstre finder Ellemanns afløser som spidskandidat i opstillingskreds Venstre finder Ellemanns afløser som spidskandidat i opstillingskreds