Lokomotivførere og DSB lander ny aftale om arbejdstid

AFTALE: Efter hårde forhandlinger med strejke er Dansk Jernbaneforbund og DSB netop blevet enige om indholdet i en aftale om arbejdstider for lokomotivførerne i S-tog.

Efter længere tids konflikt er DSB og Dansk Jernbaneforbund blevet enige om indholdet af en lokalaftale om lokomotivførernes arbejdstid i S-tog.

Administrerende direktør i DSB Flemming Jensen skriver i en pressemeddelelse, at forhandlingerne "er foregået i en konstruktiv og god tone", og at han er meget tilfreds med, at de i fællesskab har fået arbejdstiden på plads.

”Nu arbejder vi fokuseret videre i de fælles bestræbelser på at få de øvrige lokalaftaler, der skal supplere jernbaneoverenskomsten, på plads,” siger han.

Aftalen er endnu ikke underskrevet, men det er planen, at det sker, når der er enighed om de resterende lokalaftaler.  

Men der stadig meget at forhandle om, skriver Dansk Jernbaneforbund på deres facebook-side:

Konflikt
Aftalen kommer i kølvandet på den verserende konflikt i kampen om nye overenskomster mellem DSB’s ledelse og de ansatte.

Også transportminister Ole Birk Olesen (LA) har tidligere blandet sig i debatten, hvor han tog DSB’s parti og kritiserede Jernbaneforbundet.

”Dansk Jernbaneforbund saver i den gren, de selv sidder på, når de kæmper for overenskomster, der er med til at gøre jernbanedriften dyrere,” udtalte han til Altinget.

Forrige artikel Mød de falske facebookkrigere fra Indien, Uganda og Køge Mød de falske facebookkrigere fra Indien, Uganda og Køge Næste artikel Efter 93 dage uden ny regering: Et flertal vil stemme imod Stefan Löfven Efter 93 dage uden ny regering: Et flertal vil stemme imod Stefan Löfven