Løkke: Vi står sammen med Norge

DOKUMENTATION: Læs statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) reaktion på bombeangrebet i Oslo.

"Jeg har med forfærdelse modtaget nyheden om, at en eksplosion har forårsaget dødsfald og mange tilskadekomne i Oslo.

Der er endnu ikke klarhed over de konkrete omstændigheder. Men på vegne af Danmark og den danske regering udtrykker jeg min dybeste medfølelse, sympati og solidaritet med det norske folk og den norske regering i denne vanskelige stund. Vi står sammen med Norge på denne dag.

Jeg har sendt den norske statsminister Jens Stoltenberg min kondolence i forbindelse med dagens forfærdelige begivenheder og udtrykt Danmarks parathed til at bistå Norge i håndteringen af denne svære situation," skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i en pressemeddelelse.

Forrige artikel DSU-formand: Lad det ikke ramme os Næste artikel Barfoed: Samme vurdering af trusselsniveau Barfoed: Samme vurdering af trusselsniveau