Løkke bakker op om kulegravning af Skat

SKAT: Statsministeren bakker op om en undersøgelseskommission af problemerne i Skat. Løkke understreger, at problemer er et ansvar, som må bæres af flere partier i Folketinget.  

"Derfor er det også meget alvorligt, at skiftende regeringer og et utal af ministre fra mit eget parti, Socialdemokratiet, Radikale og SF ikke har formået at skabe rammerne for, at Skat fungerede godt nok."

Så utvetydigt slog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præmissen fast for den undersøgelseskommision af problemerne i Skat, som der nu er flertal for. 

Flertallet i Folketinget stod klart mandag aften, da Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stod bag en fælles melding om, at de støtter en undersøgelseskommission.

Den melding kvitterede statsministeren for i spørgetimen i Folketinget dagen derpå.

Løkke slog fast, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil indkalde partierne til en drøftelse af kommissoriet, "så vi sideløbende med genopretningen af Skat kan lære af fortiden."

Se klippet ovenfor.  

 

 

  

 

 

Forrige artikel Kristian Jensen om Skat: Jeg tager ansvar for mine år som minister Kristian Jensen om Skat: Jeg tager ansvar for mine år som minister Næste artikel Løkke: Spinkelt håb om at ophæve grænsekontrol Løkke: Spinkelt håb om at ophæve grænsekontrol