Lars Werge vil i Folketinget for Socialdemokratiet
Direktør for Danske Biografer og tidligere formand for Dansk Journalistforbund Lars Werge træder ind på den politiske scene og vil i Folketinget.
Tidligere formand for Dansk Journalistforbund og nuværende direktør for brancheorganisationen Danske Biografer, Lars Werge, håber på en fremtid på Christiansborg.
Det skriver KøbenhavnLiv.
Til januar skal Socialdemokratiet i Vanløse og Brønshøj-Husum vælge deres fælleskandidat til Folketinget og det bliver et kampvalg mellem Lars Werge og Jarl Feyling.
”Jeg har været medlem af Socialdemokratiet i mange år, og efter en række møder med valgudvalg og bestyrelserne var det ikke svært for mig at takke ja til opfordringen,” siger Lars Werge til KøbenhavnLiv.
Lars Werge mener, at København har brug for stærke, socialdemokratiske stemmer i Folketinget og oplyser til mediet, at arbejdsmarkedspolitik og udbygning og bevaring af velfærdsstaten er et af hans kerneområder.