Kun hver syvende vælger for euro

EURO: Krisen har øget danskernes skepsis over for den fælleseuropæiske valuta, viser fornyet måling fra Danske Bank.

Den europæiske gældskrise har påvirket danskernes holdning til deltagelse i euroen. "Nej"-sidens forspring udgør således 42 %. Det noterer Danske Bank i et nyt notat på grundlag af en meningsmåling.

Det er i dag kun hver syvende dansker, som angiver, at de med sikkerhed vil stemme "ja".

Da "nej"-siden traditionelt har vundet momentum i løbet af en valgkamp, så peger alt på, at en afstemning ville ende med et "nej", hvis den blev afholdt i dag.

"Det er usikkert, hvornår danskerne igen skal tage stilling til euroen. Vi forventer, at der kommer til at gå en rum tid," skriver banken.

Forrige artikel Rigspolitiet advarer mod hurtige busser Rigspolitiet advarer mod hurtige busser Næste artikel DF: Måske kunne vi ”adoptere” ét udviklingsland DF: Måske kunne vi ”adoptere” ét udviklingsland