Konservative Studerende: Afskaf SU'en
DEBAT: SU'en bør erstattes med statsgaranterede lån, så de studerende får et ansvar for eget studie og egen læring. Det mener Espen Krogh, næstformand i Konservative Studerende.
Af Espen Krogh
Næstformand, Konservative Studerende
De sidste par år har været en omvæltende tid for de studerende. Dimensioneringsplaner, store besparelser og ikke mindst fremdriftsreformen af 2013 har budt på restriktioner, som i høj grad har påvirket livet som studerende. Med reformen forsvandt fleksibiliteten og friheden til at tilrettelægge sin egen uddannelse. Det er en mistillidserklæring over for de studerende, at man ikke forventer, de selv er i stand til at varetage denne opgave. Det er trods alt de studerende, som i fremtiden skal understøtte samfundet.
Der er behov for et opgør med tankegangen om, at studerende på videregående uddannelser er svage individer. Et system med en sådan tankegang bør afskaffes. Ansvaret skal tilbage til de unge, så de har bedre forudsætninger for at klare sig selv senere i livet.
Tiltro til ungdommen
Jeg foreslår derfor, at vi gør noget modigt; lad os afskaffe SU’en. Ikke bare på kandidaten, men helt og aldeles. Udgangspunktet for de studerendes forsørgelse bør være statsgaranterede lån. Optagelse af lån vil genere ansvarsfølelse, og et ansvar for eget studie og egen læring. Dermed kan de også retmæssigt blive frataget fra statslige måltal om en sort bundlinje på en fremtidig finanslov.
Vi foreslår det, fordi vi har tiltro til, at ungdommen kan selv, og ønsket er ikke at forringe studerendes vilkår, så samtidigt ønsker vi en ambitiøs skattereform, der giver de samme penge, som staten sparer, tilbage til borgerne. CEPOS var ude og foreslå det samme i sidste uge for kandidatstuderende, men der er ingen grund til at stoppe der.
Man kan dog undres over, hvorfor er det så uhørt at tro på, at studerende sagtens er i stand til at varetage deres egen økonomi, vurdere deres egne behov, eller at studerende selv kan balancere mellem studie og arbejde?
Selve forslaget burde ikke engang være særligt revolutionerende. Erfaringer fra Norge og Storbritannien har vist, at den sociale mobilitet ikke er faldet. Desuden oplever universiteterne i Storbritannien rekordhøje antal ansøgere. De unge afskrækkes ikke fra at ville studere, og uagtet social baggrund, søger de ind i højere grad end nogensinde før.
Studerende er ikke ofre
Det forunderlige er dog, hvordan forsvaret for begrebet ’ansvar’ er blevet det ledige standpunkt i debatten. Konservative Studerendes eneste modpart er Danske Studerendes Fællesråd, og de virker i det hele taget til at være mere konservative end vi, med deres ønske om at bevare det eksisterende. Deres formand, Yasmin Davali, har tidligere beskrevet en mulig SU-reform på kandidaten som både vanvittig og usolidarisk. Ressourcestærke, unge mennesker bliver gennem den retorik gjort til ofre, alene fordi det skulle være forkert at stille krav til de studerende.
Den seneste regering har dog ikke tjent de studerende bedre. Ud fra parolen om, at ”den, der betaler musikken, også bestemmer, hvad der spilles”, har regeringen været meget opsat på at bestemme, hvordan og hvor hurtigt studerende skal gennemføre deres uddannelser. Det er dog et bytteforhold, vi helst ville se os foruden.
Argumentet er dog til at forstå. Specielt når uddannelsesstøtten i dag udgør en større udgift for staten end selve uddannelserne. Der er 62 pct. flere SU-modtagere end for syv år siden. Nok er det glædeligt, at unge er under uddannelse, men det bliver absurd, når vi bruger flere penge på understøttelse af unge end på uddannelse af dem.
Studerende er dog ikke ofre, og de er i stand til selv at bestemme over musikken. Det kræver, at de studerende sættes fri. Fri af det afhængige SU-system. Lad dem betale en del af regningen selv, og lad dem bestemme selv. Det burde være rimeligt at forvente, at studerende er i stand til selv at tage ansvaret for egen fremtid.
Lisbeth Knudsen: Ytringsfrihed vigtigere end et par forvildede imamer
Alternativet: Etik og politik kan ikke adskilles
