Kommuner siger stort set altid nej til borgerforslag
NÆRDEMOKRATI: Hver fjerde kommune har borgerforslagsordninger, men de lokale politikere stemmer ofte forslagene ned.
48 gange har borgerne i landets kommuner samlet nok stemmer ind til et borgerforslag, som politikerne i byrådet har skullet behandle.
Men kun to gange har politikerne vedtaget et borgerforslag. Det viser en rundspørge, som Altinget har foretaget.
Tallene viser, at borgerforslag ikke har en demokratisk effekt, mener Roger Buch, der er kommunalforsker og forskningschef i statsvidenskab på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
"De her systemer sikrer helt sikkert ikke en direkte indflydelse for borgerne," siger Roger Buch.
Han bliver bakket op af Jacob Torfing. Han er professor i politik og offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet og har forsket i samspillet mellem borgere og lokalpolitikere.
"Politikerne oplever, at de får en pistol for tindingen og skal stemme ja eller nej til et borgerforslag. Når det sker, ender de ofte med at stemme nej," siger Jacob Torfing.
Flere kommuner indfører ordning
I alt har 26 ud af 98 kommuner − eller hver fjerde kommune − indført borgerforslagsordninger, og yderligere syv kommuner overvejer at indføre ordningerne. Det viser Altingets rundspørge.
Kommunernes ordninger ligner den nationale ordning, hvor 50.000 stemmer – svarende til 2,5 mandater ved folketingsvalget i 2015 – sikrer, at Folketinget skal debattere et borgerforslag.
Forskellen er, at flere kommunalbestyrelser tager borgerforslagene op, når antallet af stemmer svarer til, hvad et mandat til bestyrelsen koster ved et kommunalvalg. Derfor skal 1.141 borgere bakke et forslag op i Varde og 787 borgere i Nyborg.
Tidligere skulle 300 borgere i Ringsted Kommune støtte et borgerforslag, men i dag er kravet 200 borgere, fordi kommunen vil have flere borgere til at stille forslag.
Ringsteds byråd har som det eneste i landet behandlet over 40 forslag. Det gør ordningen til en "succes", mener borgmester Henrik Hvidesten (V).
"Ordningen giver os i byrådet mulighed for at drøfte nogle andre typer forslag end dem, som administrationen eller vi politikere selv kommer med," siger Henrik Hvidesten.
I har ikke vedtaget et forslag endnu, så hvordan kan du kalde ordningen for en succes?
"Den giver borgerne mulighed for, at vi drøfter forslagene. Det er heller ikke alle politiske forslag eller for den sags skyld administrative forslag, der bliver til noget. Det kommer an på, om man definerer det som en succes, nu når borgerne får det, som de gerne vil have det, eller man definerer det som en succes på det tidspunkt, hvor man har en demokratisk drøftelse. Og jeg synes, at det er en succes, at vi har en demokratisk drøftelse."
Læs på Altinget: magasin om, at det første borgerforslag, som en kommune vedtog, endte i en hårdknude.
Juniorministeren, der lagde sporene til fremtidens offentlige sektor
