EU-Kommissionen i Danmark: Kvinder, kom nu ind i EU-kampen
DEBAT: At arbejde med EU-politik ligger lige så godt til kvinder som til mænd, mener repræsentationschef for EU-Kommissionen i Danmark Stina Soewarta.
Af Stina Soewarta
Chef for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark
Altinget bragte i begyndelsen af august en artikel om, hvorfor Folketingets Europaudvalg primært består af mænd.
Nogle af de adspurgte kvindelige medlemmer mente, at det enten var, fordi mænd bedre kunne ”nørde” med de tunge EU-sager, mens kvinder mere var følelsespersoner, eller fordi kvinder hellere vil have med noget mere ”hjemligt” at gøre.
Det er nemt at gøre sig lidt "søster lystig" over den diskussion - men der er grund til at dykke lidt dybere ned i den. Indledningsvis skal det også lige siges, at alle partiers EU-ordførere gør et rigtig godt stykke arbejde - uanset køn.
EU kan virke for fjernt
Jeg kan ikke tro, at sagernes tyngde er forklaringen. Jeg tror, at alle medlemmer af Folketinget har et stort læsepensum, og at alt lovgivningsarbejde er tungt – for det skal jo gøres ordentligt. Men det med det hjemlige, det kan jeg bedre se.
Den europæiske del af vores demokrati virker nogle gange noget fjernt, og det kan til tider være vanskeligt at se, at arbejdet i Europaudvalget – for slet ikke at tale om Kommissionen, Rådet og Parlamentet – skulle have noget at gøre med hverdagen i Danmark.
Som kvinde, mor, embedsmand og hundeejer (faktorernes orden er ligegyldig) vil jeg dog godt slå et slag for, at Europa rent faktisk fylder noget i vores alle sammens hverdag - og at Europa faktisk ligger lige så godt til kvinder som til mænd.
Værdier sikres gennem fælles union
Jeg vil også godt slå fast, at modsætningen mellem at nørde og at have følelserne med er en falsk modsætning.
Jeg tror, at problemet ligger et andet sted. Jeg tror, at der måske er en frygt for at blive stemplet som "jubeleuropæer", hvis man giver følelserne og værdierne lov til at komme med. Men EU er jo netop bygget på værdier, som nok burde vinde genklang.
Ligestilling mellem kønnene, beskyttelse af minoriteter (for eksempel er afkriminalisering af homoseksualitet et krav for at kunne blive optaget i EU), solidaritet, tolerance, retfærdighed og pluralisme – og helt grundlæggende lige rettigheder for alle borgere.
Der er ingen "andenklasses-borgere” i EU. Gudskelov.
Når Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, holder sin årlige "State of the European Union"-tale 12. september, tror jeg, at han vil komme ind på nogle af disse temaer:
At de europæiske værdier er vigtige, og at de er værd at forsvare over for det stigende pres, som de i øjeblikket er udsat for både udefra og indefra. At det er værdier, som alle medlemslandene har forpligtet sig til i EU-traktaten.
Og værdier som Kommissionen, som traktatens vogter, skal værne om. Og at vi kun sammen kan opnå en europæisk suverænitet, så vores måde at indrette vores samfund på ikke dikteres udefra. Hverken fra vest eller øst, men bestemmes af de europæiske borgere selv.
Danske kvinder skal være medskabere
Internt i Europa er der også store diskussioner om, hvor vi skal hen. Fronterne bliver tegnet skarpere og skarpere op forud for EP-valget i maj næste år, hvilket også kom tydeligt frem under præsident Macrons besøg i Danmark i sidste uge.
Her talte Macron og vores egen statsminister varmt om EU-samarbejdets afgørende betydning for vores evne til at imødegå de mange udfordringer, vi står over for. Andre europæiske ledere ser ikke EU på samme måde, hvilket også kom klart frem i sidste uge.
Så kvinder, kom ind i kampen! Den handler ikke om nørderi, men om hvilken fremtid vi ønsker for os selv og vores børn. Og det har vi vel alle en aktie i – kvinder såvel som mænd.
Ornitologer: Viben, storken og tranen glæder sig over S-forslag
Tænketank: Brexit stresstester danske universiteter
