Jyske borgmestre roser udkantspakke

LANDDISTRIKTER: Miljø- og landdistriktsministrenes 24 initiativer til at fremme udviklingen i danske yderområder vækker begejstring blandt jyske borgmestre.

Bunkere på Vestkysten skal fjernes. Flere faldefærdige huse skal rives ned. Det skal være lettere at oprette skoler på småøer.

Og så skal det også være muligt at opføre butikker på over 2.000 kvadratmeter i mellemstore byer som Hjørring og Hillerød.

Det er blot enkelte af de i alt 24 initiativer og forslag, som miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og by- bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) præsenterede torsdag.

Og det er gode takter, lyder det fra en række jyske borgmestre, som kæmper med stagnerende lokalsamfund og problemer med at fastholde skattebetalende borgere.

”Det her er noget, jeg har ventet på. Når man får taget hul på det her, så jeg tror jeg, at man vil se, at det her kan være med til at få landet til at hænge sammen igen,” siger Arne Boelt (S).

Huse væk fra vejen
Han fremhæver blandt andet perspektiverne ved forslaget om at gøre det muligt at rive et hus ned og bygge et nyt et andet sted på grunden.

”Så vil husene kunne flyttes længere væk fra landevejen. Det vil skabe værdi langs vejene og en stolthed over at bo på landet. For det er svært at være stolt over at bo et sted, hvor lastbilerne kører lige forbi din dør,” siger Arne Boelt.

Hans kollega i Jammerbugt Kommune, venstremanden Mogens Gade, er også venligt stemt over for de konkrete forslag, som regeringen har lagt frem.

”Tankerne og idéerne er fine, og det er nogle, som vi selv har været med til at pege på. Hvis det her så rent faktisk kommer længere end papiret og bliver realiseret, så kan det hjælpe noget,” siger Mogens Gade.

Også borgmester, Knud Kristensen (K) fra Vesthimmerlands Kommune, Leon Sebbelin (R) fra Rebild og Egon Fræhr (V) fra Vejen roser regeringen for at vise lydhørhed over for nogle af de forhold, der er med til at gøre livet uden for de store byer mere besværligt.

Læs hele artiklen på Altinget: kommunal (kræver abonnement). Tegn et gratis prøveabonnement her.

,

Forrige artikel EU-parlamentarikere: Briterne skal blive i EU EU-parlamentarikere: Briterne skal blive i EU Næste artikel USA og EU optrapper i Balkan USA og EU optrapper i Balkan