Journalistpraktikant på Altinget

PRAKTIK: Er du en politisk nørd og ambitiøs med din journalistik? Så skal du være journalistpraktikant på Altinget.

Hvis du er vild med politik og vildere med journalistik, skal du i praktik på Altinget. Vi søger en praktikant til Borgen og muligvis Bruxelles.

Du interesserer dig for samfundet og synes ligesom os, at politik er fantastisk. Du er skarp og velskrivende og allervigtigst: Du er ambitiøs med dit journalistiske håndværk.

Hvis du vil knokle, kæmpe, lære og le sammen med os, tilbyder vi til gengæld en fantastisk praktikplads, hvor du får:

  • mulighed for at lave masser af kritisk, uafhængig journalistik, som gør en forskel
  • en solid uddannelse i de klassiske journalistiske genrer
  • indgående kendskab til det politiske system i Danmark og EU
  • masser af feedback og daglig sparring
  • gode, dygtige og søde kolleger

Du vil både få mulighed for at skrive korte, hurtige nyheder og længere dybdegående artikler samt portrætter, interview og baggrundsartikler og indimellem features til vores trykte magasin. Der er mulighed for at arbejde på vores redaktion på Christiansborg og måske få et halvt år på vores kontor i Bruxelles.

Du kommer til at skrive til forskellige målgrupper. Vi har både vores gratis forside, som når bredt ud i befolkningen, og vores 24 forskellige fagnyhedsbreve, der går i dybden med forskellige politikområder, blandt andet miljø, uddannelse og arbejdsmarked. Desuden udgiver vi også et politisk magasin på print hver måned.

I magasinet er der plads og tid til at skrive større reportager, interview og features, og vores praktikanter er mere end velkomne til at byde ind med gode idéer. Det samme gælder vores podcast Ajour, hvor vi fire dage om ugen giver et hurtigt overblik over en vigtig politisk historie.

Derfor vil det være en stor fordel, hvis du har mod på og talent for at kaste dig ud i den slags opgaver også. Se mere i vores uddannelsesplan her.

Redaktionen består af 31 journalister og seks praktikanter – og du bliver en vigtig brik.

Altinget holder åbent hus onsdag 28. oktober klokken 9 til 11. Det foregår hos Altinget i Ny Kongensgade 10, men der vil også være mulighed for deltage digitalt. Vi holder forsamtaler umiddelbart efter fra klokken 11.15.

Desuden er I altid velkommen til at tage kontakt til os for at høre nærmere om livet som praktikant på Altinget:

Praktikantvejleder Emma Qvirin Holst: 40514620 eller emma@altinget.dk 
Nyhedsredaktør Kasper Frandsen: 53733518 eller kafr@altinget.dk 

Vores journalistpraktikanter
Karl Emil Frost: 44140054 eller karlemil@altinget.dk  
Simon Engell Kjøller: 44140053 eller simonkjoller@altinget.dk  
Cecilie Toft: 44140055 eller cecilietoft@altinget.dk
Birk Sebastian Kotkas: 61335013 eller birk@altinget.dk
Nicole Sander Bertelsen: 60407619 eller nicole@altinget.dk
Thor Stefansson Hiis: 60407679 eller tsh@altinget.dk

Forrige artikel Dagens overblik: Minister vil afsætte 10 millioner til ensomme handicappede Dagens overblik: Minister vil afsætte 10 millioner til ensomme handicappede Næste artikel Stadigt flere nye folkeskoleelever har ikkevestlig baggrund Stadigt flere nye folkeskoleelever har ikkevestlig baggrund