Intet udemokratisk ved EF-domstolens rolle
INTERVIEW: Den radikale næstformand Morten Østergaard anser det for "hykleri i metermål", når regeringen brokker sig over EF-domstolen.
Da EF-domstolen ved flere domme gennemhullede centrale dele af den danske udlændingepolitik, fik det Dansk Folkeparti til at rase, Socialdemokraterne og Konservative til at beklage, Anders Fogh Rasmussen til at bagatellisere og SF til at lurepasse. Enhedslisten - der hellere end gerne ser en ny udlændingepolitik - understregede, at en ændring skal vedtages demokratisk og ikke som følge af EF-domstolens indblanding.
Og så var der De Radikale.
Som det eneste af Folketingets partier gik Det Radikale Venstre ind i et fuldtonet og begejstret forsvar for EF-domstolen. Gennem sommerens ophidsede debat har næstformanden i den radikale folketingsgruppe, Morten Østergaard, energisk været i front og ikke gjort noget forsøg på at skjule sin glæde over den opsigtsvækkende udvikling.
Alle politikere vidste det
Morten Østergaard afviser blankt, at der er noget som helst udemokratisk ved, at EU går og tiltager sig kompetence på udlændingeområdet, selvom Danmark som bekendt har et EU-forbehold:
"Alle de politikere, der i dag står og råber op om, at vi aldrig har afgivet suverænitet, har ikke noget at have det i. Reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed blev reguleret i opholdsdirektivet, som Danmark stemte for i 2004. Nogle af de politikere, der er mest skingre i dag, sad selv ved bordenden, da direktivet blev behandlet. Ingen kan påberåbe sig uvidenhed, " siger Morten Østergaard i en samtale med Altinget.dk og tilføjer:
"Alle ja-partier var enige om at styrke EF-domstolens rolle. Derfor er det hykleri i metermål, når regeringen nu brokker sig over, at 'den onde domstol' gør det, den er sat til at gøre. Hvis de danske ministre havde haft deres meningers mod, havde de taget sagen op med de andre EU-lande i tide."
Spekulerede i uklar lovgivning
Befolkningen har jo ikke anet noget om, at Danmark har afgivet suverænitet på udlændingeområdet?
"Nej, men det er et problem for de politikere, der har brugt den nuværende udlændingepolitik som et skjold. De skylder svar til befolkningen om, hvorfor de ikke har været åbne om de her ting. Og de skylder svar til de danske statsborgere, der har haft ret til at bruge EU-reglerne, men som ikke har fået vejledning i det. Regeringen har bevidst skabt uklar lovgivning - og derefter spekuleret i uklarheden."
Men de danske vælgere har aldrig givet EU tilladelse til at bestemme på det område?
"Jeg tror stadig, de danske vælgere mener, at det er en god idé, at vi er med i det indre marked og har tilsluttet os personernes fri bevægelighed. Og det er der taget stilling til ved vedtagelse af de forskellige traktater."
Danskerne har taget stilling
Ved hvilken folkeafstemning fik danskerne at vide, at en vedtagelse af traktaten ville føre til, at Danmark ikke længere har råderet over sin udlændingepolitik?
"Præmissen er forkert. Vi kan opretholde præcis de udlændingeregler i Danmark, vi har lyst til. Men des mere de adskiller sig fra andre landes regler, des mere oplagt bliver det for borgere at bruge unionsreglerne, hvis man har en udenlandsk ægtefælle. Unionsreglerne er gode nok til de 26 andre lande, og så er de sikkert også gode nok til Danmark."
Nationale regler er vel ikke meget værd, hvis de kan undermineres af EU?
"Underminere er et forkert ord. EU-reglerne eksisterer lige så selvfølgeligt som de nationale regler. Danskerne har taget stilling, da vi trådte ind i det indre marked og ved Amsterdam-traktaten, hvor unionsborgerskabet blev gældende for os.
Helt demokratisk
10 eller 20 år efter kommer EU og siger: "Det at I stemte ja i 1986 og 1998 betød implicit, at I ikke længere kan bestemme jeres egen udlændingepolitik." Ser du slet ikke et demokratisk problem her?
"Nej, der er ikke noget demokratisk problem. Opholdsdirektivet er demokratisk vedtaget i kredsen af EU-lande. Det er lige så demokratisk som en lov vedtaget i Folketinget. EF-domstolen forsvarer blot borgernes rettigheder."
Nogle vil mene, at det er typisk radikalt at glæde sig over, at EU gennemtrumfer en politik, som I ikke kan vinde demokratisk opbakning til hos vælgerne?
"Jeg glæder mig bare over, at de mange mennesker, der er kommet i klemme i de danske regler, alligevel får deres rettigheder på grund af EU. Det er ikke mindre demokratisk, det er fuldstændig legitimt," siger Østergaard, der "ser muligheder i den ny situation":
"Vi vil meget gerne gå sammen med de andre EU-positive partier, så vi kan finde en mere effektiv måde til at undgå tvangsægteskaber og illegal indvandring. Men det er lidt meget forlangt, jeg skal stille mig op og begræde, at de synspunkter, jeg har, deles af de 26 andre regeringer i EU."
Sender aben til EU
Målinger har vist, at danskerne er blevet markant mere negative over for EU efter EF-domstolens domme om udlændingepolitikken. Bekymrer den udvikling dig ikke?
"Jo, det er meget ærgerligt, at de andre ja-partier ikke har været mere varsomme med at sætte aben på EU's skuldre. Jeg synes, det er usagligt og urimeligt at skyde på domstolen. Hvis man er utilfreds, må man tage det op politisk og forsøge at skabe ændringer. Man spiller hasard med befolkningens opbakning til EU, når man forsøger at gøre EU til prygelknabe i denne sag," siger Morten Østergaard og sætter trumf på:
"I yderste konsekvens må man gøre op med sig selv, om man vil bevare den stramme udlændingepolitik eller melde sig ud af EU. Det er den overvejelse, de andre ja-partier må gøre."
Thor P. irettesætter journalist
I hælene på Mogensen & Kristiansen
