Ingeniørerne og landinspektørerne tilbage hos Akademikerne

KORT NYT: Ingeniørerne og landinspektørerne er tilbage i folden hos Akademikerne. Det oplyser Akademikernes konstituerede formand, Ingrid Stage, i en pressemeddelelse.

Ingeniørforeningen og landinspektørerne melder sig ind i Akademikerne - tidligere AC - igen 1. september 2013. 

Akademikerne består efter 1. september af 25 organisationer, som organiserer 306.000 akademisk uddannede i Danmark.  

"Vi kan nu i fællesskab styrke vores indflydelse på udvikling af løsninger for hele den private sektor, som kan øge vækst og beskæftigelse til gavn for alle," siger Akademikernes formand, Ingrid Stage.

Ingeniørforeningens formand, Frida Frost, ser frem til samarbejdet:

"Jeg ser frem til et tættere samarbejde med de øvrige højtuddannede i Akademikerne - et samarbejde, som både giver Akademikerne større vægt i den offentlige debat og det politiske landskab og ingeniørerne større indflydelse på en række områder, som vi prioriterer højt."

  

Forrige artikel Kommuner brænder inde med milliarder Kommuner brænder inde med milliarder Næste artikel Ngo'er frygter eskalering af katastrofe i Syrien Ngo'er frygter eskalering af katastrofe i Syrien