IDA: Microsoft i spidsen for Danmarks digitale fremtid? Det virker uigennemtænkt
Regeringen vil oprette et Digitaliseringsråd, som skal sætte retningen for Danmarks digitale fremtid. Det virker uigennemtænkt, at regeringen har tildelt Microsoft formandsposten, skriver Grit Munk.
Torsdag 5. maj præsenterede regeringen den samlede nationale digitaliseringsstrategi om alt fra teknologiforståelse i grundskolen til bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder. En hel del har vi set før, men der var også enkelte nyheder iblandt ikke mindst, at der skal oprettes et Digitaliseringsråd.
Det er bestemt ikke nogen dårlig idé. Et godt forum med kompetente mennesker, der repræsenterer forskellige interesser og viden om Danmarks digitalisering, kan være med til at tegne en helt nødvendig overordnet og ikke mindst sammenhængende retning for, hvor vi skal fokusere indsatsen, og hvad det er, vi ønsker, når vi siger digitalisering.
Microsoft får særlig rolle og position
Når vi i IDA alligevel reagerede med undren, så er det, fordi man har valgt at sætte en af verdens største tech-virksomheder for bordenden af Danmarks digitale fremtid.
En virksomhed, der er storleverandør til både den offentlige og den private sektor, og som har én primær interesse - nemlig at tjene penge. Dette indlæg er for eksempel skrevet på en pc, der kører stort set ren Windows, og det er der ikke ret mange alternativer til.
At være en virksomhed, der tjener penge, er der intet galt i. Og der er heller ingen tvivl om, at Microsoft har en enorm ekspertise og erfaring, som vi alle sammen kan nyde godt af. Det har vi selv gjort ikke mindst i Siri-Kommissionen, der igennem seks år har udarbejdet anbefalinger og oplysningsmateriale om brugen af kunstig intelligens i Danmark.
Problemet er, at en formand for et råd eller et udvalg har en helt særlig rolle og position. Det er her, dagsordenen bliver fastlagt – hvad er det, vi skal tale om, og hvad skal vi ikke tale om. Det er her, der bliver konkluderet, når man er nået til enighed eller skåret igennem, hvis der er uenighed. Det er med andre ord her, der bliver sat en retning for resultatet af rådets arbejde.
Behov for en uvildig interesse
Vi kunne godt have ønsket os, at den rolle og position blev udfyldt af en repræsentant med en noget mere uvildig interesse.
Det kunne være en forsker med overblik over, hvor vi er på vej hen teknologisk, og hvad mulighederne er. Det kunne være en repræsentant for de mange offentlige aktører, der både er planlæggere og indkøbere af enorme mængder teknologi – og som vi ovenikøbet har brug for til at gå forrest, når det gælder test, innovation og grønne indkøb. Det kunne også være en repræsentant for borgerne - alle os, som det handler om.
Et borgersynspunkt, der kan sætte ord på, hvordan teknologi kan hjælpe os til en endnu bedre velfærdsstat, hvordan vi løfter danskernes it-kompetencer, og hvordan vi sikrer brug af teknologi, der styrker vores værdisæt og ønsker til fremtiden.
Både EU og Danmark har meldt rent ud, at tech-giganternes dominans er en udfordring, vi skal have løst. De sidder for tungt på marked og innovationsmuligheder. De har en uacceptabel stor betydning for vores liv gennem sociale medier, apps og søgemaskiner. De er uundværlige i uddannelses- og undervisningssystemerne.
Nu fylder en af disse virksomheder så også formandsposten i det råd, der må formodes at skulle være toneangivende og vejviseren i fremtidens digitalisering af Danmark. Det kunne regeringen godt have gjort mere gennemtænkt.
{{toplink}}
Tech-formand: Kina eksporterer overvågningsteknologi til Rusland, som ville få selv George Orwell til at blegne
Køge-borgmester om modtagelse af flygtninge: Medarbejdernes etiske kompas har spillet en kæmpe rolle
