Hvad vil Venstre, når landbruget skal bidrage til klimamålet? "Jeg ser ikke for mig, at man skal nedlægge dansk landbrug i 2021"

Mens landbruget holder vejret og afventer en politisk kurs for en mere bæredygtig fremtid, fornemmer man en form for stillingskrig mellem de to store midterakser i dansk politik.

Hverken Socialdemokratiet eller Venstre har endnu fremlagt konkrete udspil forud for de snarlige landbrugsforhandlinger, der skal sikre, at landbruget kan levere på de store miljø- og klimaudfordringer, som erhvervet står overfor.

Altinget har spurgt Venstres finansordfører Troels Lund Poulsen om, hvad partiet ønsker at få ud af forhandlingerne.

Troels Lund Poulsen bliver partiets chefforhandler i et team, der også kommer til at bestå af Venstres landbrugsordfører, miljøordfører og klimaordfører.

Forud for forhandlingerne har Venstre holdt kortene tæt til kroppen, men sidste år foreslog partiet over en årrække at afsætte fem milliarder kroner til at udtage klimaskadelige lavbundsjorder. Et klimaværktøj, der forventes at få en nøglerolle i forhandlingerne. 

Har I nogen ide om, hvor mange hektar lavbundsjorder I vil kunne få for de penge?

“Ja, det har vi, men det kommer jo lidt an på, hvad det er for typer lavbundsjorder, og hvor det er henne i Danmark. Det afhænger også af hektarprisen, så man kan ikke gøre helt præcist op, hvor mange hektar det så er. Men det vil da i hvert fald være en rigtig fin start for at give et boost til at udtage lavbundsjorder.”

Regeringen har været ude at nedjustere forventningerne til udtag af lavbundsjorder. Anerkender Venstre regeringens præmis om, at det måske kan være svært at udtage mere end de her 50.000 hektar?

“Både og. Vi anerkender, at det kan være svært, og at man også skal tænke i nye løsninger, men jeg tror ikke, man kan sige, at grænsen for at udtage jord er 50.000 hektar. Det, mener jeg, er forkert og heller ikke fagligt set rigtigt. Der kan sagtens være nogle barrierer, som man er nødt til at arbejde med, og om tallet så er 100.000 eller 150.000 hektar, må man bruge nogle kræfter på at analysere her de kommende år for at få et mere opdateret billede end det, der findes i dag.”

Planter og økologi 

De politiske partier er netop blevet færdige med mere end 30 tekniske gennemgange, hvori plantebaserede fødevarer og økologi udgjorde to selvstændige hovedtemaer.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har da også allerede udmeldt en ambition om at gøre dansk landbrug verdensførende inden for plantebaserede fødevarer, ligesom regeringen sammen med sine støttepartier har en ambition om at fordoble økologien på flere forskellige parametre.

Ser Venstre også plantebaserede fødevarer og økologi som to af de vigtige veje til at få et mere bæredygtigt landbrug?

“For os er det ikke et enten-eller. Det er både-og. Det kan være fornuftigt at se på, hvordan man kan fremme plantebaserede fødevarer, men der skal jo være et marked for det. Man kan ikke bare tvinge folk til at spise græs, men hvis det er noget, der er markedsbaseret, så skal vi selvfølgelig understøtte det, og jeg tror også, at Danmark har en mulighed for at få en ny position i verden. Men det er ikke sådan, at man bare kan lave plantebaserede fødevarer, og så har vi løst alle problemer i forhold til dansk landbrug.”

Nogle partier taler for at prioritere en større andel af midlerne til eksempelvis forskning og udvikling inden for plantebaserede fødevarer og økologi. Er det noget, Venstre også gerne vil være med til?

“Eller man kan gøre kagen større. Man kan sætte endnu flere penge af til forskning og udvikling generelt inden for fødevarer. Og vi er tilhængere af den sidste model. Ikke at man skal til at skære ned i forhold til andre fødevaregrene, men at vi skal turde bruge flere midler på det her. Det vil sige, at man gør forskningskagen større.”

Så det skal ikke være på bekostning af eksempelvis den animalske produktion? 

“Nej.” 

Reduktionsmål for landbruget 

Et næsten enigt Folketing har sat sig som mål, at Danmark i 2030 skal have reduceret sin udledning af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990.

Og i regeringens og støttepartiernes forståelsespapir fremgår, at der skal sættes “et bindende reduktionsmål for landbruget”.

Partier som SF, Alternativet og Radikale Venstre foreslår et reduktionsmål på otte millioner ton, der svarer til en reduktion på 56 procent. Enhedslisten ønsker at reducere med otte til ti millioner ton, hvor sidstnævnte ville svare til et reduktionsmål på 70 procent.

Troels Lund Poulsen forklarer, at Venstre “bestemt” har et bud på, hvad partiet mener, landbruget skal levere, men at de tanker først vil blive fremlagt, når regeringen er kommet med sit landbrugsudspil.

Men mener I, at den kommende aftale skal sætte et reduktionsmål for landbruget, som de bliver forpligtet af?

“Man kan jo sætte et reduktionsmål på flere niveauer, og det er klart, at der skal sættes midler af til, at landbruget leverer en reduktion, og der har vi foreslået, at man skal udtage lavbundsjorde for at høste de frugter, det kan give. Det har vi givet finansiering til i vores finanslovsudspil, men der mangler vi jo igen at se, hvad regeringen tænker, og pointen er bare, at det ikke er gratis, det vi står overfor. Det er noget, der skal bruges økonomiske ressourcer på, og det er jo milliardbeløb, vi taler om, fordi det her skal selvfølgelig ske på en fornuftig måde, så der også kører en landbrugsproduktion i Danmark fremadrettet.”

Radikale Venstre, SF og Alternativet har foreslået de her otte millioner ton. Kan du så forholde dig til, om det er noget, I finder helt urealistisk, eller om det er inden for skiven af noget, som I også kan arbejde med?

“Det er jo en lidt sjov diskussion, fordi det er noget, der er skrevet på bagsiden af en serviet. Det er ikke noget, der er lavet seriøse politiske forslag på, og mig bekendt følger der ingen penge med, og hvis der følger penge med, så er det dybt underfinansieret. Så der er da ikke noget problem i at slå om sig med tal og gerne vil være ambitiøse, men hvis det er sådan, at man ikke vil betale for den ambition, man har, så synes jeg, at det er en billig omgang, og det er sådan set det, jeg synes, der er udslagsgivende for, hvad vi har hørt fra de partier.”

Usikkerhed om CO2-afgift

Venstre har sagt, at I går ind for en CO2-afgift, men mener Venstre, at landbruget også skal være omfattet af en ensartet CO2-afgift ligesom andre erhverv?

“Det er alt for tidligt at sige noget om det. Vi har sagt, at vi synes, at man skal få belyst, hvordan man kan indføre en CO2-afgift. Den kan indføres på mange forskellige måder. Det kan gøres på en måde, hvor der er nogle erhverv, der får et meget stort bundfradrag. Det kan være en meget lang indfasning. Der kan være meget stor forskel på det, og det er jo derfor, at det nu er sat i udvalg, og så må vi prøve at se på, hvad de når frem til. Det er ligesom der, hvor vi er.”

“Men det er klart, at man skal tænke sig meget godt om, hvis man vil lave en CO2-afgift for dansk landbrug, fordi det i værste fald vil betyde, at man bare pålægger en afgift for at producere fødevarer i Danmark, og når man tænker på, at 70-80 procent af vores svin bliver eksporteret ud af landet, så er det sådan set bare at gøre det sværere at producere kvalitetsfødevarer i Danmark. Så det er jo også en af de diskussioner, der kommer senere.”

Regning til andre sektorer

De miljøøkonomiske vismænd er kommet med en analyse, hvori de argumenterer for, at den billigste vej til at klimaomstille samfundet er at indføre en CO2-afgift, og gerne en ensartet afgift for alle erhverv, inklusive landbruget.

Risikerer man ikke at gøre det dyrere for andre erhvervssektorer, hvis man friholder landbruget for en CO2-afgift?

“Jo, hvis man køber den præmis. Jeg synes, at det er en meget enøjet måde at se på den problemstilling på, som tager afsæt i den gamle landbrugsverden, som vi kender. Vi ved, at der sker en enorm rivende teknologiudvikling i øjeblikket, både i forhold til foder, men også i forhold til den måde man dyrker jorden på. Så jeg køber ikke den præmis, og jeg mener også, at det som de økonomiske vismænd fuldstændig mangler at tage højde for, er, at Danmark er et landbrugsland. Hvis vi affolker store dele af Danmark, hvad skal de mennesker så leve af? Hvad skal der så ske i de steder af Danmark? Det er ikke sådan, at alle mennesker kan bo i byerne, så jeg synes, det er en meget fattig måde at lave det på. Jeg synes ikke, man ser holistisk på det.”

Men har Venstre ikke også et hensyn til de andre erhvervssektorer og deres arbejdspladser?

“Jo, men jeg tror, at jeg har gentaget det otte gange nu, og du kommer det ikke nærmere. Du vil kunne se, hvad vores ambition er, når vi fremlægger vores udspil. Og jeg kan blive ved med at svare stolpe op og ned. Jeg går ikke i fælden.”

Men det er sådan set ikke et forsøg på at lave en fælde. Det er et forsøg på at blive klogere på, hvad Venstre vil, fordi det er noget, der betyder rigtig meget.

“Jo, men jeg tror også, at du bliver meget klogere, når der kommer et udspil. Jeg synes, at det er enormt enøjet det, som de økonomiske vismænd er kommet med, fordi de tager ikke højde for de konsekvenser, der ellers er i samfundet.”

Tilskud eller regulering

En anden mere generel pointe fra vismændene er, at jo mere politikerne forsøger at nå klimamålet med tilskud, jo dyrere bliver klimaomstillingen. Den billigste vej til reduktionen på 70 procent er i stedet at regulere.

Jeg hører dig mest sige, at der skal være flere penge til forskning, flere penge til at løse landbrugets kvælstofudfordring og flere penge til lavbundsjorde. Er den tilgang ikke en dyr måde at løse klimaudfordringen på og gør man det så ikke dyrere at være dansker?

“Man bliver nødt til at se på, hvad den samfundsøkonomiske regning er. Det kan godt være, at der er en såkaldt økonomisk vismand i et eller andet elfenbenstårn, der siger, uha, lad os regulere os ud af det. Men hvis det så betyder, at vi mister 30.000-50.000 arbejdspladser, så kommer der en regning, der skal betales af samfundet. Hvor skal de penge komme fra, som dansk landbrug og fødevareproduktion er med til at tjene til Danmark? I øjeblikket har man meget fokus på at nedlægge erhverv. Regeringen nedlagde minkbranchen i 2020. Jeg ser ikke for mig, at man skal nedlægge dansk landbrug i 2021.”

Vismændene har jo så den holdning, at mange af de arbejdspladser, man vil miste i landbruget, vil opstå andre steder.

“Ja, men det er simpelthen en præmis, jeg er uenig i. Det er ikke sådan, at man bare kan tro, at man kan omskole folk, der har været i for eksempel dansk landbrug i mange år. Skulle man bare kunne omskole en slagteriarbejder til en it-programmør eller lignende? Det hænger jo simpelthen ikke sammen. Det er så langt væk fra pladen, så man slet ikke kan begribe, at folk kan finde på at sige det.”

Kan Venstre tåle ikke at være med i en så vigtig aftale for fremtidens landbrug?

“Ja, det kan Venstre sagtens. Venstre kommer ikke til at medvirke til at nedlægge dansk landbrug, og det er der meget, der tyder på, at der kommer til at ske. At det bliver en langsom kvælningsdød, og hvis regeringen ønsker at gøre det, så har de jo mandaterne til det. Men så bliver det ikke med vores stemmer.”

sine@altinget.dk