Husker du: Det skete i dansk politik 2015

I tre kapitler ser vi tilbage på det politiske år 2015. Vi starter med årets første fire måneder, der blandt andet var præget af terrorangreb i både Paris og København, men også bød på et comeback til Naser Khader i dansk politik.

Året der gik 2015 del 1: 1. januar - 30. april

Je suis Charlie
7. januar: Den franske satiriske ugeavis Charlie Hebdo udsættes for et terrorangreb i det centrale Paris. Bevæbnede mænd dræber 12 personer heriblandt redaktøren og flere kendte tegnere. Der fandt efterfølgende gidselaktioner sted i forbindelse med jagten på gerningsmændene, hvor yderligere otte personer medregnet tre terrorister omkom.

Ytringen "Je suis Charlie" genlyder på de sociale medier i sympati med satiremagasinet, og 11. januar går en kæmpe menneskeskare med regeringsledere og ministre i spidsen i sørgemarch gennem Paris.

Nationalbanken sænker udlånsrenten
19. januar: Nationalbanken sænker udlånsrenten med 0,15 procentpoint fra 0,20 procent til 0,05 procent. Det sker i kølvandet på, at den schweiziske centralbank, SNB, satte valuta fri af loftet over for euroen.

Valg i Grækenland
25. januar: Det venstreorienterede og EU-kritiske Syriza får 149 ud af 300 pladser i det græske parlament, og Alexis Tsipras udnævnes til regeringsleder. Det skulle vise sig ikke at blive det eneste græske valg i 2015. I september måtte grækerne igen i stemmeboksen, og vinderen blev igen Tsipras og SYRIZA.

Stop for udstedelse af statsobligationer
30. januar: Finansminister Bjarne Corydon stopper for udstedelsen af nye indenlandske og udenlandske statsobligationer efter rådgivning fra Nationalbanken. Det sker efter ikke mindre end tre rentesænkninger på 11 dage, og udstedelsesstoppet skal bidrage til at reducere rentespændet og dermed valutaindstrømningen.

LA's politik gennemregnes i Finansen
1. februar: Liberal Alliance får gennemregnet sin økonomiske politik af Finansministeriet. Beregningerne viser, at der vil komme 124.000 flere danskere i job, og at væksten i samfundet vil stige med 100 milliarder kroner på 10 år. Denne beregning kommer Anders Samuelsen til at hive frem mange gange i løbet af foråret og ikke mindst i valgkampen.

Næse til Troels Lund Poulsen
4. februar: Et smalt flertal bestående af Socialdemokraterne, Radikale, SF og Enhedslisten tildeler Troels Lund Poulsen en næse for hans rolle i Thornings skattesag under valgkampen i 2011. Partierne i blå blok står udenfor, da de ikke mener, at "det kan lægges til grund, at den daværende skatteminister Troels Lund Poulsen har involveret sig i Skat Københavns behandling af sagen eller i øvrigt har søgt at få afgørelsen omgjort".

Statsansatte får ny overenskomst
6. februar: Overenskomst mellem DJØF og Staten for 185.000 statsansatte for en treårig periode. Der er aftalt lønstigninger på 3,51 procent og en forventet udmøntning fra den såkaldte reguleringsordning på 0,93 procent, som skal sikre, at lønudviklingen i det offentlige følger det private. Dette skal netop kunne sikre en reallønsfremgang. Herudover kommer også en uges ekstra betalt barsel til mænd.

Terror i København
14. februar: Danmark rammes af terror. Ved to skudepisoder ved Krudttønden på Østerbro og Synagogen i Krystalgade bliver tre personer dræbt, heraf gerningsmanden efter ildkamp med politiet tidligt søndag morgen. Seks politibetjente såres. Det er et af de første terrorangreb på dansk jord. Med sagen følger et længere efterspil og en debat om, hvilken indsats der skal ske i forhold til terror. 19. februar præsenterer regeringen "Et stærkt værn mod terror – 12 nye tiltag mod terror”, som skal forhindre fremtidige terrorangreb.

Overenskomst for de kommunalt ansatte
16. februar: Overenskomsten for de omkring 500.000 ansatte i kommunerne indebærer en lønstigning på 4,81 procent over tre år samt 0,61 procent fra reguleringsordningen. Herudover kommer også en uges ekstra betalt barsel til mænd.

Comeback til Naser Khader
17. februar: Naser Khader meddeler, at han opstiller til folketingsvalget og dagen efter bliver han præsenteret som Konservatives nye folketingskandidat i Aarhus og Skanderborg. Khader går til valg på at få stoppet den “nazi-islamisme”, som han mener har spredt sig i den vestlige verden. Og 18. juni bliver han for fjerde gang valgt til Folketinget – og for første gang for Konservative.

Alternativet med Å
23. februar: Alternativet bliver officielt opstillingsberettiget til folketingsvalget, efter Indenrigsministeriet har godkendt partiets vælgererklæringer. Partiet får listebogstavet Å. Samtidig er partiet klar med sit første valgløfte: "Vi har ét altoverskyggende budskab: Hvis det ikke er klimamæssigt, socialt, økonomisk bæredygtigt, så bliver det uden os."

Historisk pres på kronen
3. marts: Valutareserven steg med 172,9 milliarder kroner til 737,1 milliarder kroner i februar, hvilket er historisk rekord. Stigningen er et resultat af Nationalbankens historiske forsvar for kronen, som har været presset siden midten af januar, hvor Schweiz opgav at forsvare deres valutas loft overfor euroen. Det viser sig dog, at forestillingen om, at det var udenlandske investorer, der var ved at køre den danske fastkurspolitik af sporet, var forkert. Der var mestendels tale om pensions- og forsikringsselskaber og investeringsforeninger.

Ny DSB-aftale
11. marts: Transportminister, Magnus Heunicke (S), lander en meget smal DSB-aftale med SF og Enhedslisten. I aftalen indgår 41,4 milliarder kroner, der skal bruges på blandt andet flere lyntog mellem København og Aarhus, bedre forhold for personer med handicap og flere siddepladser i togene.

Sundhedsstyrelsens direktør fyres
12. marts: Efter flere møgsager bliver sundhedsstyrelsen direktør, Else Smith, fyret af sundhedsminister Nick Hækkerup (S). Han udtaler til Altinget: "Der er brug for at få ryddet op og moderniseret Sundhedsstyrelsen. Vi har gennem en årrække – under skiftende direktører og ministre – set en række sager, som har skabt usikkerhed om tilsynet med det danske sundhedsvæsen. Sager, som har gjort befolkningen usikker på, om tilsynet med vores sundhedsvæsen fungerer godt nok."

Intet flertal for integrationsudspil
18. marts: Regeringen præsenterer sit integrationsudspil “Alle skal bidrage - flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse”. 12. maj bliver det dog klart, at regeringen kun har opbakning fra SF. Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S)  indkalder derfor Venstre til forhandlinger 21. maj. Heller ikke Venstre og regeringen kan nå til enighed, og planen bliver derfor lagt på hylden til efter et valg.  

Sammenbrud i gymnasieforhandlingerne
8. april: Efter længere tids forhandling melder regeringen, at der er sammenbrud i gymnasieforhandlingerne. Nye karakterkrav har været den største knast i forhandlingerne om en bred aftale, og undervisningsminister Christine Antorini (S) konstaterer, at partierne ikke kan nå til enighed.

Nuværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby har efter regeringsskiftet meddelt, at regeringen i løbet af 2016 vil præsentere et nyt udspil til en gymnasiereform.

Thorning S-formand i 10 år
13. april: Helle Thorning-Schmidt har 10 års jubilæum som formand for Socialdemokratiet. Det blev også hendes sidste jubilæum, skulle det senere vise sig.

Rejsekortet får skarp kritik
21. april: Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af Transportministeriet og parterne bag det udskældte Rejsekort, efter at Rigsrevisionen har præsenteret en beretning om kortet. Det er rejsekortets dårlige økonomi, problemer med brugervenligheden og den seks-årige forsinkelse, der bliver kritiseret. I august får også billetpriserne i den offentlige transport kritik, fordi de skulle have været harmoniseret for længst.

Bankunion uden folkeafstemning
30. april: Justitsministeriet fremlægger et notat om mulighederne for dansk deltagelse i EU-bankunionen, der skal fungere som en fælles EU-tilsynsmekanisme af banksektoren. Justitsministeriet konkluderer, at dansk deltagelse ikke kræver en folkeafstemning, men regeringen vil ikke tage stilling til, hvorvidt Danmark skal deltage, før man har set, hvordan samarbejdet fungerer i praksis.  

gormsen@altinget.dk