Højere kriminalitetsrate hos muslimske grupper

Med kriminalitetsrater på under det halve af etniske danskeres, kan man ikke ligefrem beskylde kinesere, indere og filippinere for at fylde op i danske fængsler. Derimod er kriminaliteten foruroligende høj blandt en række andre indvandrergrupper. Og den ser ikke ud til at falde. Tværtimod er de samme grupper i toppen af kriminalitetsindekset år efter år.

Det er konklusionen, efter Danmarks Statistik i sidste uge offentliggjorde en række opsigtsvækkende tal i publikationen ”Indvandrere i Danmark”. De knastørre tal understreger, at det er helt uden mening at komme ”ikke-vestlige indvandrere” i én stor kasse. For mens nogle grupper klarer sig fremragende i skolen og holder sig fri af kriminalitet, ser det langt mere dystert blandt andre grupper.

Østeuropæerne som polakker og rumænere har en mindre kriminalitetsrate end danskere, men her skal man være opmærksom på, at statistikken kun omhandler fastboende i Danmark. De sager, der har været om tilrejsende østbander, tæller ikke med her.

Danmarks Statistik har renset deres kriminalitetsindeks for de såkaldte socioøkonomiske faktorer. Der er ligeledes korrigeret for alderssammensætning, fordi der normalt vil være en større kriminalitet i populationer med mange unge. Tallene er altså umiddelbart sammenlignelige.

Alligevel begår libanesere i gennemsnit næsten tre gange så meget kriminalitet som vietnamesere. Begge grupper indeholder flygtninge. Libanesere ligger på indeks 308, hvis man renser for alder. Renser man også for socioøkonomisk status er kriminalitetsraten 254, hvilket altså betyder, at gruppen begår to en halv gang så meget kriminalitet som gennemsnittet.

Blandt de ni etniske grupper med den højeste kriminalitetsrate er de otte muslimske. Eks-jugoslaverne er den eneste ikke-muslimske gruppe, der er med i toppen.

Elendig integration
Libaneserne – der oftest er statsløse palæstinensiske flygtninge – har toppet kriminalitetsstatistikkerne i mange år. Men det er der særlige grunde til, mener den jurastuderende debattør Tarek Hussein, der selv har palæstinensisk/libanesisk baggrund:

”Min forældres generation havde boet i flygtningelejre i Libanon i 30-40 år, og mange var meget ressourcesvage. Da de kom til Danmark, blev de ikke integreret ordentligt, og dermed havde man skabt vejen til, at det gik helt galt med deres børn,” siger Tarek Hussein, der fortæller, at hans egen far måtte kæmpe to år for at få lov til at starte på et danskkursus.

Hussein understreger samtidig, at forældrene også bærer et ansvar for de unges dårlige skolekundskaber og høje kriminalitetsrate:
”Selv blandt højtuddannede indvandrere og flygtninge fra Mellemøsten var første generation elendig til at stille krav til deres drenge. De kunne blive ude på gaden til kl. 12 om natten, og derfor har de klaret sig meget dårligere end pigerne. Det har ikke gjort det bedre, at hverken skolen eller samfundet har stillet krav nok til de unge,” siger Hussein og tilføjer:

”Det tror jeg, man er ved at gå væk fra. Netop fordi man kan se de katastrofale konsekvenser.”

Selvom både indvandrere og flygtninge fra muslimske lande er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikken, mener Hussein derimod ikke, der er en sammenhæng med religionen:
”Jeg tror ikke, placeringen på kriminalitetsstatistikken har noget med islam at gøre. Men man kan ikke komme uden om, at kulturerne i Mellemøsten er gået fuldstændig i stå de sidste 150 år,” siger Tarek Hussein.

Æresdrab
Kultursociolog Mehmet Ümit Necef fra SDU er en de førende eksperter i indvandrerforskning, og var for et par år siden medforfatter til bogen Er danskerne racister?. Han beklager, at debatten er så tabuiseret, at man ”risikerer at blive slagtet,” hvis man siger, at forskellene de etniske grupper imellem har kulturelle årsager:

”Der er rigtig mange forskere, der har travlt med at benægte, at kriminalitet har noget med kultur at gøre. Det er problematisk,” siger Mehmet Necef og tilføjer:

”Jeg kan omvendt heller ikke dokumentere, at der er en kulturel forklaring. Men der er en del, der tyder på, at kulturen i hvert fald spiller ind. F.eks. er vold langt mere udbredt i Mellemøsten, og det kan være med til at forklare, hvorfor etniske grupper fra Mellemøsten begår mere vold end danskere. Nogle ser vold som et legitimt kommunikationsmiddel.”

Mehmet Necef peger specifikt på en forbrydelse som ”æresdrab”, der har forbindelse til kulturen:
”Det er noget, man kun finder i bestemte etniske grupper. Man ser jo ikke æresdrab hos danskere,” siger Necef og tilføjer:

”Jeg er også sikker på, at det noget med kulturen at gøre, når nogle etniske grupper er overrepræsenteret i voldtægtsstatistikken. Det hænger sammen med med kvindeopfattelsen og synet på førægteskabelig sex.”

Misforstået forkælelse
Social- og integrationsminister Manu Sareen (R) er selv af indisk afstamning, og han har tidligere arbejdet som integrationskonsulent. Sareen er helt bevidst om de store forskelle mellem de etniske populationer – og han undlader ikke diskret at gøre opmærksom på, at inderne har en meget lav kriminalitetsrate.

”Det er svært for mig at vide, hvorfor der er så store forskelle. Men jeg kan se, at der sker en misforstået forkælelse af drengene hos en del indvandrere fra Mellemøsten. Her kan de nogle steder få lov at se tv til langt ud på natten i stedet for at læse lektier.”

Sareen fulgte med interesse DR-udsendelsen, hvor en kinesisk ”tigermor” lærte mellemøstlige drenge at tage deres lektier alvorligt:
”Jeg har været ude hos mange mellemøstlige familier, der har en helt anderledes tilgang til skolen. De mener, det udelukkende er skolens ansvar, at børnene laver lektier. Så der er plads til forbedringer her,” siger Sareen.

Integrationsministeren håber, at regeringens reformer kan være med til at stramme op:
”Vi har ikke altid været gode nok til at stille de samme krav til indvandrere som til danskere. Men det skal skolereformen og reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob gerne hjælpe på.” 

Det var ikke muligt at få en kommentar til artiklen fra Islamisk Trossamfund.

erik@altinget.dk, red@altinget.dk