Hjemløse: Blackstone er Låsby-Svendsen med politisk goodwill
DEBAT: Boligpolitik kan sætte fokus på sociale formål, men det kræver, at Folketinget prioriterer det og sætter foden ned over for kapitalfonde som Blackstone, skriver Ask Svejstrup fra hjemløseorganisationen Sand.
Af Ask Svejstrup
Sekretariatsleder, Sand − De hjemløses landsorganisation
Når man ser boligmarkedet med hjemløseøjne, er der stort set kun to muligheder for at få det, der minder om egen bolig:
Enten ved at få en bolig anvist i en almennyttig boligforening gennem kommunen eller ved at leje en bolig af en privat udlejer.
Og hvis sidstnævnte skal være til at betale, når man er på kontanthjælp eller det, der er mindre, er det Låsby-Svendsen-typerne, man skal leje den af.
Udnytter smuthuller
Nu er der kommet en ny spiller på markedet: den amerikanske kapitalfond Blackstone. Bare navnet skræmmer. Metoderne, de bruger, lever op til det hårde navn.
Det er Låsby-Svendsen med ubegrænsede ressourcer og politisk goodwill.
Men hvorfor beskæftige sig med Blackstone, når lejlighederne i de ejendomme, de besidder, har eller meget hurtigt får nogle abnormt høje huslejer?
Det er jo ikke lejligheder til hjemløse.
Det er værd at beskæftige sig med af to årsager. For det første fordi Blackstone har en mission om at købe lejligheder, hvor huslejen har et stort potentiale for at blive hævet.
Det vil sige, at de køber ejendomme med en relativt lav husleje, udnytter et smuthul i loven og sætter huslejen markant op. Typisk en fordobling af huslejen.
Det presser et i forvejen presset boligmarked og gør det i sidste ende sværere for hjemløse at komme ind på boligmarkedet.
Det er også værd at nævne, at danske pensionsselskaber har luret fidusen, så de hopper selvfølgelig også med på denne lukrative, men usympatiske forretningsmodel.
For det andet er det værd at beskæftige sig med, fordi Blackstone kun kommer afsted med det, fordi vi har nogle politikere, der enten ikke kan eller vil skaffe boliger til folk med lav indkomst.
Se på Norge
Det er evident, at boligpolitikken kan bruges til sociale formål. Det kender vi fra den almennyttige sektor herhjemme, og vi kender det fra andre nordiske lande, hvor man har sat hårdt ind på at nedbringe antallet af hjemløse gennem en aktiv boligpolitik.
Hvad der er værd at bemærke og til inspiration for en forhåbentlig ny og visionær generation af politikere, tænker man også socialpolitik, økonomisk politik og sundhedspolitik ind i boligløsningerne til hjemløse eksempelvis i Norge.
Det er jo heller ikke svært at forestille sig, at en sund bolig i et kvarter, hvor man føler sig godt tilpas, til en pris, der gør, at man kan deltage i sociale aktiviteter, giver et menneske større chancer for at få et godt liv.
Hvis vi tager København, hvor Blackstone især hærger, har man i mindst tre årtier aktivt forsøgt at begrænse antallet af billige boliger ved at lave regler for nybyggeri, der gør, at der reelt ikke bygges små og billige lejligheder.
Derudover har man lavet en konstruktion i forbindelse med metrobyggeriet, som gør, at der skal vrides så mange penge som overhovedet muligt ud af byggegrundene.
Salget skal finansiere det bekostelige metrobyggeri.
Uansvarlig boligpolitik
Men så længe vi har et folketing, der ser kapitalfonde som samfundsnyttige konstruktioner, man bør berige ved at dele ud af arvesølvet − for eksempel fik Goldman Sachs 12,4 milliarder ud af deres treårige ejerskab af Dong − så længe bliver det ikke anderledes.
Så længe vi har kommuner, som aktivt laver tiltag med formålet at nedbringe antallet af lejligheder, som lavindkomstgruppen kan betale.
Så længe vi har et folketing, der nedsætter og udhuler kontanthjælpen og andre ydelser, der gør det stadig sværere at få råd til en bolig.
Så længe vi har et folketing, som nægter at anerkende sammenhængen mellem økonomisk forarmelse og risikoen for social deroute.
Så længe vil vi have en uansvarlig boligpolitik.
Region Skåne: Den danske regering mangler forståelse for regionernes rolle
3F: Få politikerfingrene ud af vores overenskomst
