Frivillig i valget: Sådan er reglerne, når du sender frivillige i lygtepælene
Claus Nordahl | |
Print
ARBEJDSMILJØ: I disse dage hænger der frivillige i lygtepæle med strips i den ene hånd og en valgplakat i den anden. Men hvem har egentlig ansvaret for de frivillige i valgkampens beskidte arbejde? Partiet, partiforeningen eller er det de frivillige selv? Her er Arbejdstilsynets og eksperternes vurdering.
Er du en af de mange tusinde frivillige, der er på vej op i lygtepæle og hegn for at hænge valgplakater op for senere at pille dem ned?
Så er det en god ide at have styr på arbejdsmiljøreglerne, inden du kravler for langt op.
For hvem betaler, hvis stigen forsvinder under dine fødder, eller vinden blæser dig omkuld og sender dig i asfalten?
Arbejdsmiljølovgivningen er din rettesnor
Civilsamfundets Videnscenter har bedt Arbejdstilsynet samt en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om at udpensle arbejdsmiljøreglerne for ansatte og frivillige i forbindelse med opsætning og nedtagning af valgplakater. Her er deres svar:
Hvis valgplakater bliver hængt op af ansatte i partier, så gælder alle de almindelige krav i arbejdsmiljølovgivningen. Det er eksempelvis kravene om arbejdets udførelse og kravene om anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler, herunder stiger, samt kravene om grundig instruktion om arbejdets udførelse, lyder det fra Arbejdstilsynet i en mail til Civilsamfundets Videnscenter.
Hvis det er frivillige, som hænger valgplakater op, kan det efter en konkret vurdering af de samlede forhold i nogle tilfælde betragtes som arbejde for en arbejdsgiver, eksempelvis et parti. I de situationer gælder som udgangspunkt alle krav i arbejdsmiljølovgivningen.
Hvis den konkrete vurdering er, at de frivillige ikke arbejder for en arbejdsgiver, så gælder kun nogle af kravene i arbejdsmiljøloven, og det er den frivillige selv, der er ansvarlig for at overholde dem. Det er hovedsagelig kravene til arbejdets udførelse og kravene om anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler.
Foreningen har ansvaret
I Dansk Miljørådgivning, der er en autoriseret rådgivningsvirksomhed, tolker man reglerne således, at en forening eller organisation også har ansvaret for, at det frivillige arbejde foregår forsvarligt.
”Når en person udfører et stykke arbejde for en forening, har foreningen ansvaret for, at de frivillige er instrueret i det arbejde, de skal udføre. Det gælder også, hvis personen er ulønnet og frivillig, og dermed har foreningen ifølge arbejdsmiljøloven det juridiske ansvar for, at de frivillige arbejder på en forsvarlig måde,” siger Conny Berggreen, der er arbejdsmiljørådgiver hos Dansk Miljørådgivning.
Få styr på arbejdsskadeforsikringen
Conny Berggreen understreger, at området for frivilligt arbejde er en gråzone. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår du er forsikret, og hvornår du selv har et ansvar.
“Hvis en frivillig kommer til skade og mister arbejdsevne, er det jo meget alvorligt, hvis vedkommende ikke kan få hjælp efterfølgende,” siger Conny Berggreen.
Hun henviser til, at det afgørende for, om man er omfattet af en arbejdsskadeforsikring, er, om den frivillige indsats betragtes som arbejde for en arbejdsgiver. Og det er en konkret vurdering, der tager udgangspunkt i disse kriterier, fortæller Arbejdstilsynet i en mail til Altinget.
- Har den frivillige pligt til at stille sin personlige arbejdskraft til rådighed?
- Hvem stiller arbejdsrum, maskiner, redskaber osv. til rådighed for arbejdets udførelse?
- Hvem har instruktionsbeføjelse og kontrol i forbindelse med udførelse af arbejdet?
- Hvem bærer risikoen for det arbejdsresultat, som den frivillige frembringer?
- I særlige tvivlstilfælde lægges også en vis vægt på, om der udbetales løn til den frivillige.
- Samtidig kan der også lægges vægt på, om det frivillige arbejde har lighed med almindeligt arbejde.
Sådan bliver du en god ngo-lobbyist
5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet
