Friis: Hastværk er lastværk

Det har været et Folketingsår med store politiske begivenheder både globalt og nationalt.

I udlandet var der i december COP16 i Cancun, mens EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, i foråret fremlagde et stort politisk udspil - Roadmap 2050. I Danmark kom først Klimakommissionen i efteråret med sit udspil til en national klimastrategi, mens regeringen i slutningen af februar bød ind med Energistrategi 2050. Og det er da også de store linjer, som Lykke Friis umiddelbart hæfter sig ved, når hun gør status over året, der er gået.

"Det, der har været omdrejningspunktet nationalt, er vores energiudspil, som vi kom med i slutningen af februar. Et konkret, ambitiøst og finansieret udspil, som er blevet rost i udlandet, qua hvad præsident Obama, den tyske og den britiske regering har sagt," siger Lykke Friis, som også hæfter sig ved andre vigtige politiske beslutninger.

Hun peger på beslutningen om at bygge en havvindmøllepark på Anholt, og at regeringen har afsat en milliard kroner til grøn forskning. Men det er dog ikke kun på det nationale plan, at vi kan være stolte.

"Jeg vil fremhæve Cancun, hvor det lykkes at få løftet den uformelle københavneraftale ind i plenarsalen og få den formaliseret. Så vidt gælder Danmark, er vi stadig med helt i front i de internationale klimaforhandlinger, hvor vi stadig er med i trojkaen, vi er stadig med i Major Economies Forum, og vi er stadig med i Clean Energy Ministerial. Så det viser, at vi er en meget interessant global spiller," siger hun.

Så gerne færdigt forlig
Lykke Friis har ikke fortrudt noget det seneste år, men der er områder, som hun gerne havde set udvikle sig i en anden retning.

"I den bedste af alle verdener ville jeg selvfølgelig ønske, at vi nu sad med en færdigforhandlet energiaftale. Men, it takes two to tango. Begge parter skal bøje sig mod hinanden, og så er det også bare uhyre kompliceret," siger Lykke Friis.

Der har i løbet af året været massiv kritik af, at klimapolitikken går langsomt. Måske ikke så overraskende fra oppositionen, men også fra Konservative og energibranchen, der frygter for at miste vigtige investeringer. Senest har både branchen og oppositionen udtrykt ønske om delforlig på en række områder.

Energiforlig er kompliceret
Det har ministeren imidlertid afvist, da hun mener, at det er bedst at gå efter en samlet aftale. Hun peger desuden på, at erhvervslivet generelt er nervøst for et energiforlig, der giver en stor regning.

Hvad mener du om den kritik af, at det går for langsomt med at få en aftale?

"Det er jo komplicerede emner, vi har fremlagt. Men undskyld, regeringens energistrategi er den mest konkrete og finansierede, du kan finde, og den her regering har sat sig som mål at blive fri af fossile brændsler. Hvorfor tror du, at Obama, Tyskland og Storbritannien har kippet så meget med flaget. Det er fordi, det er finansieret. Det er selvfølgelig fint nok, at man har mange andre ønsker, men vi skal også ramme den rette balance med hensyn til konkurrenceevne og med hensyn til borgernes energiregning."

Har kritikken af, at det går for langsomt, simpelthen været forfejlet?

"Jeg kommenterer ikke på, om kritik har været forfejlet eller ej. Jeg startede med at sige, at i den bedste af alle verdener havde vi selvfølgelig haft en energiaftale på nuværende tidspunkt, men det er bare kompliceret, og vi kører på."

Passer på regningen
Hvad er årsagen til, at vi ikke har fået en aftale endnu?

"Det er, at det er kompliceret. For det skal finansieres krone for krone, og at der skal findes den rette balance med henblik på erhvervslivet og i forhold til borgernes energiregning. Regeringen står i en situation, hvor vi har samlet en stor regning op og lukket huller i vores budget. Der kan hastværk altså godt gå hen at blive lastværk, når du ser på det samlet set. Og det kan godt være, at du siger, at der har været kritik, men der er altså også nogle, der mener det modsatte. Det er klart, at energibranchen jo altid vil efterspørge, men regeringen skal jo varetage det samlede lands interesser."

Hvem er det konkret, der mener, at det ikke skal gå for hurtigt?

"Erhvervslivet har jo generelt været ude og sige, at vi skal passe på regningen."

Er det så vigtigere for regeringen end de investeringer i vind, omlægning til biomasse og biogasanlæg, som eksempelvis Dansk Energi for nylig har nævnt, ikke kommer i gang, når vi venter?

"Sådan kan du ikke stille det op, om der er noget, der er vigtigere end noget andet. Det vigtige er, at vores politik hænger sammen, og vi har altså fremlagt et udspil, der hænger sammen. Vi har også fået lukket hullet i statsfinanserne, og derved fået skabt noget stabilitet. Det er essentielt. Men vi skal også sørge for, at når vi får vedtaget en energiaftale, at den er fuldt finansieret og ikke undergraver konkurrenceevnen samlet set."

Når du siger, at I har lavet et udspil, der hænger sammen, så burde det vel heller ikke være så svært at se at få lavet en aftale?

"Men der er nogle, der vil noget mere."

To år sidst
Så når jeg spørger, hvad der er årsag til, at I endnu ikke har fået lavet et energiforlig, så lyder det jo som om, at forligspartierne er uenige?

"Nej, jeg startede med at sige, at det er fordi, det er uhyre kompliceret. Prøv at læse udspillet omkring biogas eksempelvis. Det er virkelig kompliceret. Jeg har lige tilbragt en eftermiddag ovre ved et biogasselskab for hele tiden at blive klogere og finde ud af, om vi nu har ramt det rette. Og undskyld mig, sidste gang tog det to år at forhandle en energiaftale."

Klima- og energiministeren afbryder herefter interviewet og ønskede efterfølgende ikke, at det skulle genoptages. Ifølge sin pressesekretær anså hun interviewet som afsluttet, selvom Altinget | Energi & Klima gav udtryk for at have flere spørgsmål. Regeringspartierne har i foråret over for Altinget meldt ud, at de satser på et energiforlig før sommer. Derfor ville vi blandt andet gerne have spurgt om, hvad der har ændret sig, siden forventningerne ikke er blevet indfriet. Derudover om ministeren forventer et forlig inden efterårets folketingsvalg.

hjalte@altinget.dk