Ny rapport: Danmark er venneløs i EU

BRUXELLES: De seneste år har udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) rejst solen sort for at finde nye alliancepartnere for Danmark i EU. 21 europæiske lande har han besøgt.

Det skyldes først og fremmest, at Danmark mister sin nok vigtigste allierede, når briterne forlader samarbejdet 29. marts næste år.

En ny undersøgelse udført af den anerkendte tænketank European Council on Foreign Relations gør dog klart, at udenrigsministerens charmeture ikke har gjort meget for at give Danmark nære venner på EU-plan.

Ifølge de første sonderinger i tænketankens såkaldte EU Coalition Explorer, der offentliggøres til oktober, står Danmark ret alene i EU-klubben.

Kigger ikke mod København
Undersøgelsen afdækker en række sammentømrede makkerpar på EU-plan. Sverige og Finland. Polen og Ungarn. Tjekkiet og Slovakiet. Frankrig og Tyskland. Tyskerne har også et solidt forhold til hollænderne.

”Danmark har ikke sådan et forhold til nogen. Selvfølgelig er Danmark på radaren hos andre medlemslande, men ikke særligt højt oppe, og det er ikke gengældt. Så danskerne kigger mod Berlin. Men Berlin kigger ikke mod København,” påpeger seniorforsker Josef Janning fra ECFR, der mener, at Danmark ”kæmper under sin vægtklasse i EU”.

”Vi påstår ikke, at Danmark er isoleret – det handler ikke om marginalisering. Men vi mener, at for et land af Danmarks økonomiske status og med den betydning, EU har for danske interesser, så kunne Danmark være mere aktiv og mere set blandt andre medlemslande som en aktiv partner.”

"A range of strong bilateral relationships and frustrated expectations shape the modern #EU.” Read @jj52' latest analysis of data from the #EU28survey https://t.co/sxjb7pBcdb pic.twitter.com/jbG6GvZobG

— ECFR (@ecfr) 20. august 2018

Dansk-svensk ubalance
Undersøgelsen tæller udsagn fra mere end 700 embedsmænd, diplomater og forskere, der sidder på EU-nøglepositioner i de 28 EU-lande. De er blandt andet blevet spurgt om, hvilke fem lande i EU-klubben de har størst interessefællesskab med, hvem de oftest kontakter, og hvem der er mest lydhøre over for dem.

Hele talmaterialet offentliggøres først til oktober. Men seniorforsker Josef Janning konstaterer allerede nu, at Danmark bare ikke ligger højt på nogens radar.

”Danmark er simpelthen ikke relevant nok til at være synlig i de andre landes topfem-liste,” siger han.

Et lille udpluk af tallene viser for eksempel, at når 22 procent af de danske adspurgte fortæller, at respektive Tyskland og Sverige er de lande, de oftest tager kontakt til, og 14 procent peger på briterne, så er det omvendt kun 14 procent af svenskerne, to procent af briterne og et rundt nul procent af tyskerne, der siger, at de oftest henvender sig til Danmark.

Janning påpeger, at de store lande med deres tunge stemmevægt naturligt nok er mere attraktive end et relativt lille land som Danmark. Men det forklarer ikke, hvorfor andre lande er betydeligt mere interesserede i for eksempel Holland og Sverige, end de er i Danmark – også på andre parametre.

Samtidig konstaterer han, at der er skævhed i tallene omkring Danmark. Vi placerer svenskerne højest, når det kommer til, hvem der har de samme interesser som os. De vender sig i langt højere grad mod finnerne.

Også på spørgsmålet om, hvem der er mest lydhøre, er der ubalance. 24 procent af danske EU-professionelle mener, at svenskerne er de mest lydhøre over for Danmark, hvis de kommer til dem med et problem eller et ny forslag. Svenskerne rangerer Danmark på en femteplads - efter Finland, Tyskland, Holland og Estland. Det bør give stof til eftertanke blandt danske EU-professionelle, mener Janning.

Flere andre enlige sjæle
Danmark er ikke det eneste land, der ikke har oplagte partnere i EU-klubben. Østrig, Irland, Rumænien, Bulgarien, Kroatien og Slovenien lider samme skæbne ifølge ECFR’s undersøgelse.

Det bekymrer Janning, som ser det som et vigtigt grundlag for at kunne opbygge koalitioner, der kan drive samarbejdet fremad, at der også findes nære bånd mellem landene.

”På dette stadie af EU-integration er det allervigtigste medlemsstaternes evne til at arbejde sammen. Det nuværende fragmenterede politiske klima og manglen på koalitioner af medlemsstater, som faktisk ønsker at bruge EU til at få ting gennemført, er EU’s største problem. Og det er et problem, som der ikke kan kompenseres for ved initiativer taget af Parlamentet eller Kommissionen,” siger Janning.

EU-skeptikere og forbehold
For ham at se er der i Danmarks tilfælde tre ting, som gør danskerne mindre interessante at lege med for de andre lande.

• Et stærkt Europaudvalg i Folketinget, der holder den til enhver tid siddende regering i kort snor på EU-området, hvilket gør det svært at komme til Bruxelles og være fleksibel og lydhør over for andre landes behov.
• En generel skepsis over for nye tiltag på EU-plan i både Folketinget og i den generelle befolkning, der gør, at det sjældent er attraktivt for en dansk regering at stille sig forrest i samarbejdet.
• Samt de tre danske EU-forbehold, der sender Danmark udenfor, så snart det handler om retspolitik, økonomisk samarbejde og forsvarspolitik.

Seniorforskeren pointerer, at det ikke handler om, at det er problematisk i sig selv at være skeptisk overfor, hvad der sker i Bruxelles og omegn.

”Det hollandske parlament er også EU-skeptisk. Men der bliver regeringen i meget højere grad anerkendt som en nøglespiller i EU-sager. Det har at gøre med, at den danske regering ikke tager initiativer på EU-plan særligt ofte, fordi der ikke er noget mandat fra det danske parlament. Det sætter endnu flere begrænsninger på Danmarks indflydelse.”

”Det er det tilbagevendende dilemma for den danske europapolitik. For der er massive interesser i, hvordan EU fungerer, fordi det er så vigtigt for Danmark. Men politisk er det ikke særligt attraktivt at være en ledende arkitekt eller bannerfører for det samarbejde, som er så relevant for Danmark.”

God begyndelse
Han roser regeringen for at have fokus på at skaffe sig nye venner ved for eksempel at tage til nogle af de lande, som ellers ikke har været traditionelle partnere, men hvor der kunne være et interessefællesskab – for eksempel Irland og Portugal, hvilket udenrigsministeren og statsministeren også har gjort på deres alliancerejser.

Han opfordrer dog samtidig den danske regering til at blive mere strategisk i sin tilgang til opbygning af nære forhold til andre lande, sådan som han ser både Holland være det i forhold til Tyskland og Sverige, og Finland gøre i forhold til en række lande i deres østlige nabolag.

”Hvis landene bliver bedre forbundet, vil de i min erfaring begynde at opbygge fælles forståelse på forskellige politikområder og på den længerevarende dagsorden. De kan bruge de møder til at finde fælles fodslag. Det er i sig selv et skridt i retningen af mindre kompleksitet. Men det erstatter ikke en ægte strategi for koalitionsopbygning,” understreger Janning.

Hør EU-redaktør Rikke Albrechtsen fortælle om undersøgelsen i Altingets nye daglige podcast, Ajour 

rikke@altinget.dk