Formand for ungdomsparti stiller op til folketingsvalget

Kristendemokraterne på Bornholm har fundet afløseren for Maria Rosæfontanus, der ikke stiller op til folketingsvalget alligevel. Det gør i stedet Jacob Hellwing, der er formand for Kristendemokratisk Ungdom.

De tre endelige folketingskandidater for Kristendemokraterne på Bornholm er på plads. 

Den nyeste tilføjelse er Jacob Hellwing, formand for KDU, der stiller op i stedet for Maria Rosæfontanus. 

Det skriver Bornholms Tidende.

Jacob Hellwing står side om side med Bjarne Hartung Kirkegaard og Niels Chresten Andersen, der er lokalpartiets to andre kandidater. 

Ved sidste folketingsvalg fik Kristendemokraterne på Bornholm 2,9 procent af stemmerne. Det er over tre gange mere end de 0,8 procent, som partiet opnåede på landsplan.

Forrige artikel Her er Sveriges nye ministre Næste artikel Engelska skolans vd avgår