Folketingets formand dropper Hjemmeværnet

Folketingets formand, Søren Gade, trækker sig som kommitteret for Hjemmeværnet. Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Søren Gade afløste 1. marts i år den tidligere DF-profil Søren Espersen, der i dag er folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne, som kommitteret. Men efter folketingsvalget 1. november blev Søren Gade valg som Folketingets formand, og det er i konsekvensen heraf, at han forlader tillidshvervet med et årligt vederlag på omkring 400.000 kroner

"Søren Gade er en politiker med et kæmpe engagement i Hjemmeværnet og har gennem mange år haft et stort fokus på Danmarks sikkerhed i sine forskellige roller. Jeg vil gerne takke Søren for hans indsats som kommitteret for Hjemmeværnet og ønske ham held og lykke i den nye rolle som formand for Folketinget," siger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i pressemeddelelsen.

Den kommitterede for Hjemmeværnet udgør den civile halvdel af ledelsen. Den militære del af ledelsen udgøres af chef for Hjemmeværnet generalmajor Jens Henning Garly.

Stillingen som kommitteret for Hjemmeværnet bliver nu slået op.

Forrige artikel Søren Gade fortsætter som bestyrelsesformand for Esbjerg Havn Søren Gade fortsætter som bestyrelsesformand for Esbjerg Havn Næste artikel Sekretariatschef for Radikale stopper Sekretariatschef for Radikale stopper