Fitnesscentre i oprør over udspil: Frivillige æder af vores indtjening

Regeringens udstrakte hånd til frivilligdanmark er samtidig en syngende lussing til de kommercielle fitnesscentre. Det mener Morten Brustad, der er direktør i fitnesscentrenes brancheorganisation DFHO.

”Jeg opfatter det her udspil som et knæfald for de store idrætsorganisationer,” siger han.

Han er stærkt utilfreds med, at regeringen vil lempe ledige og efterlønneres mulighed for at arbejde frivilligt. Udspillet betyder blandt andet, at instruktører kan arbejde frivilligt i fitnessforeninger i op til 15 timer om ugen uden at blive trukket i deres efterløn.

”Det får den mulige konsekvens, at der kan bruges endnu mere frivillig arbejdskraft i organisationer, hvor der helt åbenlyst er konkurrenceforvridende tilstande,” siger Morten Brustad.

Han henviser til en rapport fra Konkurrencestyrelsen fra 2015. Her står der, ”at der er risiko for lokal konkurrenceforvridning mellem fitnessforeninger og kommercielle fitnesscentre.”

”For mig at se er det klokkeklart, at vi allerede i dag har en situation, hvor finessforeningerne har en konkurrencefordel, fordi de har en masse offentlig støtte i ryggen. Og jeg bliver endnu mere bekymret, når jeg ser det her udspil. For jeg frygter, der sker en øget konkurrenceforvridning, hvis fitnessforeninger fremover kan benytte sig af frivillige, som er på dagpenge eller efterløn,” siger Morten Brustad.

Idrætsorganisationer spiller med lobbymusklerne
Branchedirektøren peger på, at udspillet kan være et resultat af, at de store idrætsorganisationer DIF og DGI er nogle særdeles stærke lobbymuskler.

”De får næsten 300 millioner hver fra udlodningsmidlerne, og det giver dem i hvert fald nogle ressourcer til at pleje deres politiske interesser. Jeg skal ikke kunne sige, om det også er sket i det her tilfælde, men store dele af udspillet er i hvert fald helt åbenlyst i deres interesse,” siger han.

Foreningerne vil sige, at de er en del af den danske kulturarv og er en helt central del af det danske samfund?

”Og det er jeg sådan set enig i. Det er vigtigt for mig at sige, at selvom vi kritiserer det her konkrete udspil, hylder vi frivilligheden og civilsamfundet. Jeg synes, at foreningslivet er en gave til samfundet. Men der skal jo også være plads til, at andre aktører kan være her. Og det synes jeg ikke, man tager hensyn til her,” siger Morten Brustad og fortsætter.

”Når ser de store idrætsorganisationer DIF og DGI satser ret voldsomt på, at flere danskere skal være medlem i en idrætsforening – og bruger foreningsfitness som redskab – må vi bare råbe vagt i gevær.”

Men er det her et problem i praksis? Ser man på økonomien i de kommercielle fitnesscentre, klarer de sig jo strålende?

”Jeg ved da godt, at det er svært at gå i byen med budskabet om, at der sker en konkurrenceforvridning, når man kan se, at de kommercielle fitnesscentre klarer sig så godt. Men derfor må jeg stadig sige: Er det fair, at DIF og DGI med millioner af statsstøtte i ryggen går i direkte konkurrence med virksomheder? Det synes jeg ikke.”

Gælder det også inden for andre idrætsgrene? Må en fodboldklub heller ikke have en fodboldtræner, som er på efterløn, hvis der ligger en Fodboldfabrikken rundt om hjørnet?

”Jeg ved ikke nok om konkurrencesituationen inden for fodbold til, at jeg kan udtale mig om det.”

Så lad mig spørge på en anden måde. Bliver det ikke meget bureaukratisk, hvis man fra idrætsgren til idrætsgren skal vurdere, om det er i orden at være frivillig, samtidig med at man er på efterløn eller dagpenge?

”Nej, det synes jeg ikke. Du bliver da nødt til fra sag til sag at forholde dig til, om der sker en konkurrenceforvridning. Jeg kan ikke se, hvordan man kan komme uden om, at der altid bliver nødt til at blive foretaget et konkret skøn,” siger Morten Brustad.

Regeringen afviser kritik
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fastholder imidlertid, at det er nødvendigt at rydde op i de " alt for strikse regler", som forhindrer efterlønnere og dagpengemodtagere i at arbejde frivilligt.

"Derfor er regeringen nu kommet med et forslag til, hvordan man skal kunne arbejde mere frivilligt uden at blive trukket i den offentlige ydelse. Det gør vi, fordi de frivillige er med til at få tingene til at hænge sammen i mange foreninger og sportsklubber rundt om i landet," lyder det i et skriftligt svar til Altinget.

Troels Lund Pousen afviser, at man har lagt linjen det forkerte sted i udspillet.

"Der er fortsat regler, som skal forhindre, at frivilligt arbejde fortrænger lønnet arbejde. F.eks. er der stadig et loft over de timer, man må arbejde. Sådan skal det være. Det er sund fornuft," skriver han.

DIF: Brustad ser spøgelser
Danmarks Idrætsforbund kan heller ikke følge kritikken fra fitnesskædernes brancheorganisation.

”Han ser spøgelser,” siger Poul Broberg, der er chef for public affairs i Dansk Idrætsforbund.

”Jeg savner stadig dokumentation for, at der skulle være et konkurrenceproblem. Vi går efter forskellige målgrupper. Aktive i foreningsfitness er typisk lidt ældre, som ikke er trygge ved at komme i de traditionelle fitnesscentre. Derfor synes jeg, det er en lidt besynderligt diskussion,” siger han.

Konkurrencestyrelsens rapport peger ellers på, at der kan være et konkurrenceproblem omkring fitnessbrugere under 25 år, fordi de får flere støttekroner i foreningsregi. Men det er en tænkt konkurrencesituation, mener Poul Broberg.

”Så er vi ude i, at det skal være i en meget lille by, hvor der alligevel ikke er noget kommercielt center. Jeg tror ikke på, at det her er et problem i praksis,” siger han.

Du køber ikke præmissen om, at fitnesskæderne får færre kunder på grund af foreningsfitness?

”Jeg savner i hvert fald dokumentation for, at der skulle være kommercielle centre, der var lukket på grund af foreningsfitness,” siger Poul Broberg.

rl@altinget.dk