Eva Flyvholm: Migrant-dramaet på Mærsk Etienne er et politisk svigt

DEBAT: Det er pinligt at se, hvordan regeringerne i Malta og Danmark ikke vil tage ansvar for de 27 migranter ombord på Mærsk Etienne. Det kan sætte Danmarks ansvarlighed som søfartsnation over styr, skriver Eva Flyvholm (EL).

Af Eva Flyvholm (EL)
Udenrigsordfører

Dramaet om de 27 skibbrudne om bord på Mærsk Etienne har for længst udviklet sig til en umenneskelig farce. 

Sømændene på Mærsk-skibet har gjort deres pligt og reddet menneskeliv, da de kom en synkende motorjolle til undsætning, sådan som enhver ansvarlig sømand vil gøre og de internationale regler om havredningstjeneste tilsiger. Men nu bliver de svigtet på det groveste fra politisk side.

Det danske skib har ligget for anker i over en måned. Både sømænd og skibbrudne er ladt i stikken af tøvende politikere, der skubber ansvaret fra den ene side af bordet til den anden.

Den maltesiske regering nægter at tage dem i land, som de ellers burde, og den danske regering fedter rundt og prøver at tørre problemet af på Tunesien, der imidlertid ikke kan betragtes som en sikker havn, blandt andet på grund af risiko for tortur og manglende asylsystem. Derfor er Tunesien er ikke en løsning.

Det anstændige
Det er en svær situation, men der skal findes en løsning nu. Det er helt uholdbart at skib, besætning og skibbrudne er fanget så længe. En praktiske løsning kan være, at Danmark som søfartsnation tager ansvar for at behandle de 27 menneskers eventuelle asylsager eller sende dem hjem. Så kan alle komme videre, og vi har gjort det eneste anstændige både over for sømændene, Mærsk og de skibbrudne. 

Og når vi nu taler om det anstændige i en situation som denne, er det i øvrigt værd at have historien med i baghovedet. 

I 1975 var det nemlig Clara Mærsk, der som verdens første fragtskib samlede næsten 4.000 vietnamesiske bådflygtninge op, og eftersom Danmark dengang hurtigt erklærede sig rede til at tage imod en lille del af flygtningene, blev der banet vej for en international aftale. 

Tiden var en anden, men dét at gå forrest og finde løsninger holder stadig. Skal man appellere til det internationale samfund og andre landes regeringer, så må man også erklære sig rede til at gøre noget selv.

En umenneskelig situation
Det er derimod pinligt at se, hvordan regeringerne i Malta og Danmark lige nu skubber ansvaret for blot 27 skibbrudne frem og tilbage imellem sig. 

Den nuværende situation er umenneskelig, og vi skal sikre, at den bliver løst nu. Både af hensyn til sømændene og Mærsk og de skibbrudne, der er strandet.

Men sandelig også for at værne om det helt grundlæggende princip: At når mennesker er i havsnød, så skal de samles op af den nærmeste båd. Ellers falder tingene fuldstændig fra hinanden, og Danmarks ansvarlighed som søfartsnation er sat over styr.

Forrige artikel Djøf-formænd: Nej, Knud Aarup, topembedsmænd går ikke altid fri Djøf-formænd: Nej, Knud Aarup, topembedsmænd går ikke altid fri Næste artikel Fagboss: Hvor er arbejdsgiverne i debatten om sexchikane? Fagboss: Hvor er arbejdsgiverne i debatten om sexchikane?