EU-parlamentarikere nikker ja til dansk deltagelse i Europols lillebror
EUROJUST: Danmark styrer mod en aftale, der sikrer tilknytning til det europæiske samarbejde for anklagemyndigheder, når vi på grund af retsforbeholdet fra december bliver sat udenfor.
BRUXELLES: Det går den rette vej med det danske forsøg på at få lov at blive i EU’s samarbejde mellem anklagemyndigheder om bekæmpelse af hvidvask, narkokriminalitet, menneskesmugling og andre former for grænseoverskridende kriminalitet.
Mandag nikkede Europa-Parlamentets Borgerrettighedsudvalg ja til en særaftale med Eurojust, der lader Danmark forblive tæt knyttet til samarbejdet, selv om Danmark fra 12. december officielt overgår til at være et tredjeland.
Eurojust, der ofte beskrives som lillebroren til det mere praktiske politisamarbejde i Europol, bistår anklagere og dommere med ransagninger, beslaglæggelser, afhøringer med mere EU-landene imellem.
Danmark stod til at blive smidt helt ud af samarbejdet på grund af retsforbeholdet, når Eurojust overgår til et nyt retsgrundlag til december.
Aftalen indebærer, at Danmark stadig kan deltage i Eurojust-operationer og har observatørstatus, når Eurojusts ledelse mødes.
Win-win, siger DF
Det glæder Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, at Danmark snart både er sikret tilknytning til Europol og Eurojust.
”Det er dejligt, at vi nu har fået to aftaler på to områder, som der var stor bekymring for, om man kunne deltage i, hvis man ikke fjernede det danske retsforbehold,” siger han.
”Det betyder, at vi fortsat kan deltage i anklagemyndighedernes samarbejde om skattesvig og en række af de andre konkrete efterforskninger. Og det er jo rigtig positivt, at Danmark har fundet en måde, hvor vi kan være med, uden at vi behøver at opgive vores retsforbehold. Så for os er det jo den bedste af alle verdener,” siger Vistisen.
Lige så rosenrødt ser hans radikale parlamentsfælle Morten Helveg Petersen det dog ikke. Selv om afstemningen endte med 37 ja-stemmer, ingen imod og kun en enkelt afståelse, gør han klart, at der oprindeligt var skepsis fra en del kolleger over for den danske aftale.
”Der skulle noget knofedt til. For der er altså folk i Parlamentet, der siger, at vi jo selv har stemt for forbeholdet. De er trætte af lande, der har særaftaler på det ene og det andet. Så det var ikke en given ting,” siger Helveg Petersen.
Tiggergang koster goodwill
Han mener, at jagten på Eurojust-aftalen bør være en anledning til at tænke beslutningen om retsforbeholdet igennem igen.
”Vi skal bruge enormt meget politisk kapital på at tigge og bede de andre om lov. Det er jo noget, vi kunne have brugt til at styrke den grønne omstilling eller gøre noget for den ydre sikkerhed eller noget andet. Så jeg kan ikke se, i hvis interesse det er, det her,” siger Morten Helveg.
”Vi skal gå rundt til de andre lande på vores blødende knæ for at få lov til at tilslutte os. Og det vil sige, at al den der snak om, at vi ville få mere suverænitet tilbage i 2015 (ved afstemningen om retsforbeholdet, red.) – det er en fis i en hornlygte.”
Den danske regering bad allerede tilbage i november om lov til at forblive tilknyttet samarbejdet. Selve aftalen er blevet til på ganske få uger, efter EU’s ministre 12. marts gav deres grønne lys til, at forhandlingerne mellem Danmark og Eurojust kunne begynde. Aftalen faldt på plads i slutningen af marts, hvorefter den nu skal godkendes af EU’s ministre efter høring af EU-parlamentarikerne.
Europa-Parlamentet har egentlig tre måneders høringsret i sagen, men har indvilliget i at ekspresbehandle den danske anmodning, så den ikke kommer til at ligge i dvale, når det nuværende Parlament 18. april lukker og slukker for lovgivningsmaskinen forud for europaparlamentsvalget til maj.
Efter Borgerrettighedsudvalget grønne lys mandag kan sagen nu forelægges hele Parlamentet i næste uge.
Derefter ryger den over til EU-ministrene, der skal komme med den endelige afgørelse.
Husker du? Her er de 100 vigtigste begivenheder fra valgperioden
Dagens overblik: LA opfordrer til nationalt kompromis om offentligt forbrug
