Endnu et medlem trækker sig fra Alternativets hovedbestyrelse

Kort tid efter Alternativets hovedbestyrelses næstformand meldte sig ud af partiet, meldte endnu et bestyrelsesmedlem sig ud. 

Det nu tidligere medlem af Alternativets hovedbestyrelse Theis Krarup Hansen meldte sig fredag ud af Alternativet og stoppede samme dag i partiets hovedbestyrelse.

Det skriver han på sin facebookprofil.

Det skete på en dag, hvor næstforperson Vilhelm Stamp Nordahl Møller tidligere havde meldt sin udmeldelse af hovedbestyrelsen i protest mod ledelsen.

Theis Krarup Hansen begrunder i sit opslag sin udmeldelse med:

"Jeg kan ikke længere stå inde for at bidrage til et projekt, der politisk ledes af folk, der udviser en fuldstændig mangel for forståelse for, hvor organisationen er i dag, tilsyneladende reelt sætter egne behov over Alternativets og fremtidens og som udviser en eklatant mangel integritet og/eller kompetencer."

Alternativets stifter og politiske leder Uffe Elbæk skriver følgende i et tweet om de to udmeldelser.

 

De to er ikke de første, der har meldt sig ud af hovedbestyrelsen. Alternativets hovedbestyrelse har i løbet af de sidste fem år haft fem forskellige forpersoner. Senest trak Michael Jellesmark sig som forperson.

 

Forrige artikel Liberal Alliance har valgt ny hovedbestyrelse Næste artikel Socialstyrelsen henter ny vicedirektør i KL