Skifter efter 12 år: En af landets største kommuner får ny stadsdirektør

Kommunaldirektør i Ballerup Kommune Eik Møller skifter Sjælland ud med Fyn og bliver stadsdirektør i Odense.

Eik Møller er den øverste embedsmand i en af landets største kommuner.

Det gør sig klart, efter Odense Kommune i en pressemeddelelse udnævner ham som ny stadsdirektør.

"Eik Møller bliver en central drivkraft, der skal sikre, at Odense Kommune fortsat er en god og attraktiv arbejdsplads – og samtidig kommer han til at stå i spidsen for at omsætte store politiske visioner til konkret og mærkbar handling ude i byen," udtaler borgmester Peter Rahbæk Juel (S) om sin nye stadsdirektør.

{{toplink}}

Møller har de seneste ni år været kommunaldirektør i Ballerup Kommune, hvor han også tidligere har brugt tre år som direktør for børn- og ungeområdet. Før da har han blandt andet været ansat som direktør Faxe Kommune.

"Jeg glæder mig til at blive en del af Odense Kommune og være med til at sikre den fortsatte drift og fremdrift for Odense. Jeg glæder mig derfor også rigtig meget til at møde alle de mange, der brænder for at videreudvikle Odense til en endnu bedre by," fortæller Ballerups afgående kommunaldirektør.

Eik Møller er i dag formand for Kommunaldirektørforeningen. Han tiltræder sin nye stilling torsdag 1. august.

{{toplink}}

Forrige artikel Professor i klima og is bliver formand for statslig forskningsfond Professor i klima og is bliver formand for statslig forskningsfond Næste artikel Enhedslistens pressechef skifter til FOA Enhedslistens pressechef skifter til FOA