Regeringens ulveudspil skuffer landbruget: Vi kan stadig ikke skyde ulven
REAKTIONER: Landbruget er bestemt ikke tilfreds med regeringens nye definition af problemulv. Til gengæld er der ros fra anden side.
I landbruget vender man tommelfingeren nedad for Jakob Ellemann-Jensens (V) nye definition af problemulv.
For selvom ministeren lægger op til, at det nu bliver lettere at skyde ulven, så får det med al sandsynlighed ingen effekt i den virkelige verden, mener viceformand for Landbrug & Fødevarer, Lars Hvidtfeldt.
”Jeg er skuffet over, hvad der er kommet fra ministeren. Jeg er bange for, at det ikke reelt bliver et værktøj, der betrygger mine medlemmer i at kunne beskytte deres dyr,” siger han.
Torsdag præsenterede miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen en længe ventet ny definition på problemulv. Overordnet set minder den nye definition om den gamle, men den er mere konkret på flere områder.
Ifølge Jakob Ellemann-Jensen bliver det lettere at få tilladelse til at skyde problemulve.
”For mig er det vigtigt, at vi hjælper de mennesker, der har haft ulven tæt inde på livet og har oplevet angreb på husdyr. Det har været for svært at finde ud af, hvornår en ulv udgør et problem, så den må skydes. Og reglerne for at få en tilladelse til at skyde en problemulv har været for snævre. Det retter vi nu op på, så der i fremtiden bliver flere situationer, hvor der kan gives tilladelse til at skyde problemulve," siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i en pressemeddelelse.
Ifølge ministeren gør den nye definition det nemmere at skyde ulve, som gentagne gange angriber husdyr og for ulve, der gentagne gange nærmer sig mennesker. I begge tilfælde skal der først være forsøgt ”relevant og rimelig afværge”, og der vil være altid være tale om en konkret vurdering fra Miljøstyrelsen.
Ikke kommet langt nok
Men i landbruget tror man ikke rigtig på, at den nye definition fører til en reel ændring.
”Vi er ikke kommet langt nok til, at det er blevet noget operationelt og noget ubureaukratisk. Det er ikke noget, der giver landmanden og husdyrholderen en reel mulighed for at handle,” siger Lars Hvidtfeldt og fortsætter:
”Når du skal godtgøre, at det er den samme ulv, at det sker mere end én gang inden for et ulvesikret hegn, og når du så får tilladelsen, skal du samtidig være sikker på, at det er den samme ulv. Det betyder, at du aldrig nogensinde vil få en tilladelse til at regulere en problemulv.”
Ros til Ellemann
Videnskabelig direktør i Zoo, Bengt Holst, har kastet sig ivrigt ind i ulvedebatten de seneste måneder. Han er noget mere positiv over for den nye definition, end man er i landbruget.
”Det er godt, at ministeren reagerer hurtigt. For det store problem har været, at man ikke ved, hvornår man har lov til at regulere ulven,” siger han.
Ifølge Bengt Holst er det ”svært at sige”, og den nye definition reelt fører til, at en ulv bliver defineret som problemulv.
”Det må tiden vise. Det væsentligste er, at myndighederne gør det muligt, hvor frygten bliver reel,” siger han og minder om, at målet jo ikke er, at ulven skal udryddes:
”Udgangspunktet er, at ulven skal være i Danmark, og det holder ministeren også fast i.”
Læs hele artiklen på Altinget: miljø, hvor du også kan læse Dyrenes Beskyttelses kommentar til det nye ulve-udspil.
Krise mellem hovedorganisationer eskalerer efter nyt udbrud fra FTF
Prøv quizzen: Hvor godt har du styr på politik og fodbold?
