Ellemann: Sænket kontanthjælp gør ingen skade

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) afviste gang på gang, at det omdiskuterede kontanthjælpsloft og den nye 225-timers-regel ville få direkte negative sociale konsekvenser.

Og trods to ændringer af lovforslaget og fortsat kritik for en lang række aktører, der frygter øget fattigdom og flere hjemløse, så bliver det ved de to foreløbige ændringer.

Det stod klart på et samråd mandag 14. marts kun få dage før, lovforslaget skal vedtages torsdag 17. marts 2016 i Folketingssalen i forbindelse med 3. behandlingen.

”Vi begår på ingen måde skade. Det handler om at sikre velfærden. Derfor tager vi ansvar og sikrer sammenhæng, så det kan betale sig at arbejde. Der er job og jobrotation. Så hvorfor er så mange uden for arbejdsmarkedet?” sagde socialministeren under samrådet.

Regeringen vil sætte et loft over de samlede ydelser for folk på kontanthjælp og indføre en 225-timers-regel, som stiller krav om seks ugers arbejde om året, hvis man skal bevare retten til fuld kontanthjælp.

”En af vores vigtigste socialpolitiske målsætninger er at flytte folk fra passiv forsørgelse til et aktivt liv på arbejdsmarkedet, som er vigtigt for ens livskvalitet,” lød det fra Karen Ellemann.

Lovforslaget er allerede korrigeret to gange efter heftig debat og kritik fra blandt andet handicaporganisationerne om konsekvenserne for de handicappede, der ikke umiddelbart har mulighed for at finde vej til arbejdsmarkedet.  

Rød blok raser
Samrådet var bare ét i en lang række af politiske konfrontationer, der med blandt andet debatter i Folketingssalen, høringer og samråd har fundet sted den sidste måned.

Men især konsekvenserne for antallet af hjemløse bekymrer stadig rød blok. Både Kl samt en række sociale organisationer og boligselskaber frygter, at forslaget vil betyde et stigende antal hjemløse.

”Der er behov for at få belyst det her spørgsmål. Lige nu er der mørke om det, og det risikerer at give en hovsa-lovgivning,” lød det fra Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen.

Men på trods af, at ordførerne fra røde blok gang på gang krævede svar fra social- og indenrigsministeren om, hvilke konsekvenser kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen ville få for antallet af udsættelser i kommuner.

”Hjemløshed er et komplekst problem. Blandt andet en undersøgelse fra SFI viser, at en lang række faktorer som eksempelvis gæld, evne til at overskue egen økonomi og psykiske problemer også spiller en vigtig rolle for, om man bliver hjemløs,” lød det fra Karen Ellemann, der afviste at drage direkte paralleller mellem lovforslaget og den fremtidige udvikling i antallet af udsættelse.

Også beskæftigelsesminister Jørn Neergaard (V) afviste, at lovforslaget ”i sig selv” ville sætte folk på gaden: ”Men det vil selvfølgelig kunne mærkes for de mennesker, der bliver berørt,” sagde han.

Ingen social-analyser
Blandt andet Boligselskabernes Landsforening har estimeret, at op imod 14.000 mennesker kan risikere at komme i klemme med det nye lovforslag og ende med at blive udsat af deres bolig.

Det fik blandt andet Torsten Geil, Alternativets socialordfører, til at spørge til, om ”lovforslaget kan have en selvstændig betydning for, at man ender med at gå fra hus og hjem”?

Men Karen Ellemann afviste enhver snak om at lave konkrete vurderinger eller analyser af, hvordan loven ville påvirke antallet af hjemløse.

”Heller ikke den tidligere regering lavede analyser af, om de kom flere udsættelser, da de sænkede kontanthjælpen,” sagde hun og henviste til SR-regeringens kontanthjælpsreform fra 2013.

Mavefornemmelser
Ministerens afvisning af at lave analyser fik Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, til gå til angreb på regeringen.

”Det bygger alene på mavefornemmelser. Og jeg er på ingen måde overbevidst om, at det ikke øger antallet af hjemløse,” sagde ordføreren.  

”Jo, selvfølgelig er hjemløshed komplekst. Men det er jo netop de gældsplagende, de psykisk syge og udsatte, man rammer med lovforslaget. Derfor gør man kun problemerne værre,” fortsatte ordføreren.

Omvendt tilkendegav Karen Ellemann, at der var behov for at finde nye, billige boliger. Men det havde kommunerne en stor del af ansvaret for. Og derfor skal kommunerne gøre mere for at sikre små og billigere boliger, lød det fra socialministeren.

”Mange kommuner har helt åbent sagt, at de gerne vil tiltrække nogle mere ressourcestærke borgere. Men man har også et ansvar for at sikre en større bredde i boligmassen,” sagde hun.

Socialministeren og KL er i den forbindelse blevet enige om at se på, hvordan man sikrer flere bilige boliger, fortalte Karen Ellemann på samrådet.

Systemet er en katastrofe
Lovforslaget har trods justeringerne fået hård kritik af en række organisationer og oppositionen, der mener, at loftet vil medføre fattigere børn og flere hjemløse. Lovforslaget rammer både de arbejdsmarkedsparate og de ikke-arbejdsmarkedsparate på kontanthjælp.

Og derfor ønskede oppositionen også at få svar på, hvorfor en relativt stor gruppe af ikke-arbejdsmarkedsparate kunne risikere at ende i fattigdom, selvom de reelt ikke var klar til at søge arbejde. Men beskæftigelsesministeren slog fast på samrådet, at "fattigdom er ikke et ord, vi har fokus på".

”Vort mål med det her er ikke at gøre nogen fattigere. Vi ønsker, at mennesker hurtigere kommer fri af kontanthjælpssystemet. Vi ønsker, at de hurtigere enten kommer i job med den kapacitet, de har og derefter kan udvikle, eller kommer i ressourceforløb, minifleksjob, fleksjob eller førtidspension, sagde Jørn Neergaard Larsen:

”Den måde, som kontanthjælpssystemet har udviklet sig på i de senere år, er en katastrofe med passivitet og voldsomt vækst i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Ingen kan være interesserede i det,” fortsatte beskæftigelsesministeren.

Forslaget forventes at blive vedtaget i Folketingssalen torsdag 17. marts af en samlet blå blok.

kafr@altinget.dk