DF'er bliver løsgænger i Lejre

Med en kritik af partiets manglende evne til at kapitalisere på "nedsmeltningen af Nye Borgerlige" har kommunalbestyrelsesmedlem i Lejre Kommune Ole Blickfeldt valgt at melde sig ud af Dansk Folkeparti. Han fortsætter som løsgænger. 

Efter et kvart århundrede som medlem af Dansk Folkeparti - og ti år i kommunalbestyrelsen i Lejre - er Ole Blickfeldt nu ikke længere at finde på blokken i partiet. 

Det oplyser Sjællandske Nyheder, som har fået tilsendt en pressemeddelelse fra eks-DF'eren. 

"Det er med stort vemod, at jeg i dag har valgt at melde mig ud af Dansk Folkeparti. Årsagen skal ses i lyset af partiets mange storme og en manglende evne til at rejse sig nu, hvor alle muligheder er til stede," skriver han i pressemeddelelsen. 

Her retter han også skytset mod formand Moser Messerschmidt og partiet for ikke at kapitalisere på "nedsmeltningen af Nye Borgerlige". 

Fremtiden i Lejre bliver for Ole Blickfeldts vedkommende at finde som løsgænger.

Forrige artikel Tidligere social- og børneminister stopper som direktør for Tietgenskolen Næste artikel Michael Bojesen skal spille højskolesange på dk4 Michael Bojesen skal spille højskolesange på dk4